Vold

Vold mod pige var opdigtet

NAKSKOV:Det var en løgn, da en 14-årig pige anmeldte såkaldt happy-slapping til politiet. Pigen havde selv klippet sin hestehale af og ridset sig i halsen, erkender hun nu over for politiet, skriver folketidende.dk Pigen forklarede, at tre piger overfaldt hende og skar hendes hestehale af, snittede hende i halsen og filmede det med en mobiltelefon. Det skulle angiveligt være sket bag bowlingcentret på A.E. Hansensvej i Nakskov, og hun gav signalementer af de tre opdigtede overfaldsmænd. Men politiet fattede mistanke om, at pigens forklaringer ikke holdt vand, og derfor tog de hende ind til en ekstra afhøring torsdag, hvor hun indrømmede, at overfaldet var opdigtet./ritzau/