Vold ved diskotek
18-årig fik slag i ansigtet og blev truet med en knust ølflaske

I følge politiet fik den 18-årige slag i ansigtet og blev senere truet med en knust ølflaske. Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo
THISTED:To unge mænd blev søndag morgen klokken 02.12 parter i en voldssag på Diskotek Dampmøllen.
Den ene som offer og den anden som nu sigtet gerningsmand.
Ifølge Thisted Politi fik en 18-årig mand fra det vestlige Thy et slag midt i ansigtet med et glas i hård plastic, så der blev en flænge på næseryggen.
Bagefter og uden for diskoteket blev den 18-årige så truet med en knust ølflaske, og begge gange var det en 20-årig mand fra Thisted, som stod bag.
Den 18-årige måtte efter slaget med glasset sys med et par sting.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.