Vold

Voldelig nat i Aars

Der blev festet på Erhvervsskolerne i Aars i weekenden - og så kom nogle af de unge i slagsmål.

Det var ikke lutter sjov, da der fredag aften blev holdt fest på Erhvervsskolerne Aars. Nogle af de unge kom i slagsmål, og politiet blev tilkaldt lidt over midnat. Da de kom, var festen imidlertid ved at lukke ned, og der skete ikke videre. Lørdag formiddag modtog politiet en anmeldelse fra en mor, hvis søn havde deltaget i festen og slagsmålet. Sønnen havde fået slået en flis af overkæben og skal opereres, så snart hævelsen har lagt sig. Samme nat, mellem klokken 03 og 03.30, var der slagsmål på diskotek Crazy Daisy i Aars. En 20-årig mand fra Ranum blev slået med en knytnæve i ansigtet.