Hjørring

Voldeligt overfald på bosted

Betinget fængsel for overfald på kvindelig beboer på bosted i Hjørring kommune

Arkivfoto: Bente Poder

Arkivfoto: Bente Poder

HJØRRING:En mandlig beboer på et botilbud i Hjørring kommune er blevet idømt seks måneders betinget fængsel for et voldeligt overfald på en kvindelig beboer.

De to beboere kom i juni måned op at skændes om en havetraktor, forklarede anklager Mette Høgh.

Skænderiet resulterede i, at manden fejede benene væk under kvinden, et par gange smed hende omkuld og tog halsgreb på hende. I retten nægtede manden sig skyldig og forklarede, at han blot havde lagt kvinden ned, som i øvrigt slog først. Men Retten i Hjørring valgte altså at tro på kvinden forklaring.

Hendes forklaring blev bakket op af personalet på botilbuddet, som delvist havde overværet skænderiet.

Ved overfaldet pådrog kvinden sig blødning på albuer og trykømhed på højre side af brystet.

Hun blev tildelt en erstatning for overfaldet og har i mellemtiden skiftet opholdstedet ud med et andet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst