Volds-spiral presser kurdere

Forhandlinger om Tyrkiets optagelse i EU kan afgøre skæbnen for minoriteten i Tyrkiets

Tyrkiske kurdere med PKK-flag fejrer Newroz, den kurdiske nytårsfest, i marts i byen Marsin.FOTO: MUSTAFA OZER/SCANPIX

Tyrkiske kurdere med PKK-flag fejrer Newroz, den kurdiske nytårsfest, i marts i byen Marsin.FOTO: MUSTAFA OZER/SCANPIX

ANKARA:Soldater, der bliver sendt til grænsen ved Irak, opblusset vold i de kurdiskdominerede områder og senest en voldsom brand i Atatürk lufthavnen i Istanbul. Det er begivenheder, der for alvor har bragt det følsomme kurderspørgsmål tilbage på folks læber i Tyrkiet. - Det er politik. Hvad skulle det ellers være, siger 26-årige Erol, der bor i det pulserende Taksim-kvarter i Istanbul. Han tror ikke på myndighedernes forklaring om, at lufthavnsbranden skete ved et uheld. En kurdisk oprørsgruppe siger, at den stod bag, men det afviser myndighederne. Kurdisk var forbudt Faktum er, at der er grøde i kurderspørgsmålet, og at det kan få stor betydning for de kommende forhandlinger om Tyrkiets mulige EU-medlemskab. Manglende anerkendelse og fraværet af minoritetsrettigheder for den kurdiske befolkning har været en af de største knaster på Tyrkiets vej til at opfylde de såkaldte Københavnerkritierier. Derfor har Tyrkiet de seneste år gennemført en række reformer, der har givet det kurdiske mindretal flere rettigheder. Og det kan mærkes, fortæller Erol. Han er selv kurder og opvokset i det sydøstlige Tyrkiet men boet i Istanbul i 14 år. - For ti år siden kunne du risikere at blive anholdt alene, fordi du var kurder. I dag er situationen meget mere afslappet, siger han. Ny voldsspiral Tidligere var enhver manifestering af etnisk identitet og ytring på kurdisk bandlyst og straffet med tortur og fængselsdomme. Om end der er lang vej til lige rettigheder, så betyder opblødningen i kurderspørgsmålet, at der i dag ligger stribevis af spillesteder med kurdisk livemusik i Istanbuls gader, ligesom der er givet grønt lys for kurdisksprogede tv-kanaler. Spørgsmålet er, om myndighederne igen strammer grebet om kurderne i lyset af den nye voldsspiral mellem Ankara og de kurdiskdominerede områder. Den mest voldelige oprørsgruppe PKK ophævede våbenhvilen i 2004, der er blodige sammenstød hver eneste uge, og Ankara frygter, at kurdernes øgede autonomi i nabolandet Irak vil inspirere kurderne i Tyrkiet til at fortsætte og intensivere sin væbnede kamp for selvstændighed. PKK har langt fra opbakning fra alle kurdere, og oprørsgruppens beslutning om at genoptage kampen vækker vrede især blandt unge kurdere, fordi de ser det som et anslag mod de seneste års fremskridt. - Jeg hader PKK. Tro mig, jeg er selv kurder. Jeg ønsker blot at leve et helt almindeligt liv. Hvad godt skulle der komme ud af mere vold og blod, siger 25-årige Mehmet Roja. EU-mistro Hvordan Ankara reagerer, og hvordan kurderproblematikken udvikler sig, vil blandt andet afhænge af de kommende EU-forhandlinger om fremtidigt medlemskab. En del EU-lande er skeptiske over for Tyrkiet, fordi de ikke mener, at EU kan rumme et så stort muslimsk land. Opbakningen i den tyrkiske befolkning er faldende, og tyrkerne udtrykker mistro og skepsis om EU’s hensigter med Tyrkiet. Hvis tyrkerne drager den konklusion, at de alligevel aldrig bliver medlem af EU, kunne man forestille sig det scenarium, at Tyrkiet flytter fokus fra menneskerettigheder, annullerer reformerne og sætter alt ind for at tvinge PKK i knæ. Og det vil ramme hele den kurdiske befolkning.