Voldsdom forværrer forholdet mellem fodboldbrødre

Kevin-Prince Boateng har afbrudt forholdet til Jérôme Boateng, der er blevet dømt for vold mod ekskæreste.

Jérôme Boateng blev tidligere på ugen dømt for vold mod en ekskæreste.

Jérôme Boateng blev tidligere på ugen dømt for vold mod en ekskæreste.

BERLIN:Den tyske fodboldstjerne Jérôme Boateng blev tidligere på ugen kendt skyldig i et overfald på sin ekskæreste.

Samtidig besluttede retten i München at tildele den 33-årige Lyon-spiller en bøde på 13,4 millioner kroner.

Sagen har samtidig forværret forholdet til storebroren Kevin-Prince Boateng, der spiller i Hertha Berlin.

- Min brors handlinger er forkastelige, og jeg vil ikke have noget med ham at gøre, siger den et år ældre storebror til avisen Bild.

- Jeg har allerede brudt med Jérôme, og det er længe siden, at vi har haft kontakt, tilføjer han.

Jérôme Boateng, der har nægtet sig skyldig i voldssagen og overvejer at anke dommen, var i 2014 med til at vinde VM-guld med Tysklands landshold.

På klubplan har han i mange år repræsenteret Bayern München, inden han denne sommer skiftede til Lyon i fransk fodbold. Her har midterforsvareren endnu sin debut til gode.

Storebror Kevin-Prince Boateng har på landsholdsplan valgt at stille op for Ghana.

/ritzau/NTB

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.