Voldsmænd skal stadig være løsladt

Vold 28. februar 2003 07:00

FREDERIKSHAVN: Dommeren i kriminalretten Kirsten Thaarup Nygaard traf den rette beslutning, da hun afgjorde, at de to unge mænd, der var skyld i en 25-årig frederikshavners død på Frederikshavnerkroen, ikke længere skulle sidde varetægtsfængslet. Vestre Landsret har stadfæstet kendelsen. Loven siger, at hvis den 17-årige og 19-årige stadig skulle sidde varetægtsfængslet, så skal der være særlig bestyrket mistanke om en alvorlig forbrydelse. De unge mænd er sigtet for at have slået den 25-årige med tre knytnæveslag. Slag som fik frygtelige konsekvenser, da offeret fik en hjernebløding og døde. Men knytnæveslag i restaurationsmiljøet berettiger ikke i sig selv til en varetægtsfængsling. De unge mænd vil heller ikke blive anklaget for vold med døden til følge, men for almindelig vold. De to voldsmænd kunne ikke vide, at deres slag ville føre til den 25-åriges død.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...