Voldsom brand - beboer på sygehus

Hus nord for Asaa udbrændt tirsdag eftermiddag

Branden lagde huset i ruiner. Foto: Kurt Bering
Branden lagde huset i ruiner. Foto: Kurt Bering

Opdateret kl. 19:09

VENDSYSSEL: En ældre mand er med ambulance bragt til sygehus til tjek for mulig røgforgiftning efter en voldsom brand i et hus mellem Asaa og Voerså.

Branden i huset på Østkystvejen blev opdaget tirsdag kort efter kl. 14, og da brandfolk fra Nordjyllands Beredskab ankom, stod ilden op fra husets tag og ud gennem vinduerne.

Der var melding om, at en person befandt sig i huset, men han var blevet reddet ud af en bekendt, da brandfolkene ankom, fortæller indsatsleder René Bech fra Nordjyllands Beredskab.

Han betegner branden som meget voldsom, og huset gik tabt i flammerne.

Brandfolk fra stationerne i både Sæby og Dronninglund deltog i slukningsarbejdet.

Brandårsagen kendes endnu ikke. Politiet teknikere skal nu undersøge resterne af det brandhærgede hus i forsøg på at opklare, hvordan branden opstod.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden