Voldsom interesse for rundvisning

Hjørring 29. september 2002 08:00

HJØRRING: Et sted mellem 100 og 120 kunstinteresserede, hovedsageligt i den modne alder, havde fundet vej til Bech's Klædefabrik i går, hvor der var rundvisning i forbindelse med motorvejsåbningen. Allerede et kvarter før tid begyndte folk at stimle sammen i enden af P. Nørkjærs Plads, hvor Vendsyssel Kunstmuseum daglige leder, Marianne Ilkjær, fortalte om det store projekt. Det var alt fra de mange rums fremtidige anvendelse til selve formålet med det nye museum, hvor de mange fremmødte kunne få syn for sagen, selv om byggerodet dog prægede rundvisningen. Af sikkerhedshensyn var det ikke muligt at fremvise alle lokaler, men de rigtig mange fremmødte fik dog i høj grad snuset til, hvad der er i vente, når det nye, moderne kunstmuseum efter planen åbner 13. marts næste år. -sand

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...