Voldsom mangel på sosu-ansatte

Kommunerne i Nordjylland skal tiltrække næsten 5000 nye ansatte på sosu-området de næste år, hvis de vil følge med aldersudviklingen.

Frem mod 2040 vil der komme knapt 260.000 flere ældre over 80 år i Danmark. Samtidig er 30 procent af social- og sundhedspersonalet i dag over 55 år.

Frem mod 2040 vil der komme knapt 260.000 flere ældre over 80 år i Danmark. Samtidig er 30 procent af social- og sundhedspersonalet i dag over 55 år.

NORDJYLLAND:De næste år vil et stort antal sosu-ansatte forlade faget på grund af alder, den udvikling kommer samtidig med at Danmark får flere ældre og plejekrævende borgere.

Alene i Nordjylland viser beregninger, at der er behov for 4864 flere ansatte på sosu-området frem til 2026. Aalborg Kommune skal for eksempel ud og finde 1378 nye ansatte i en tid, hvor kommunerne allerede har svært ved at rekruttere. Jammerbugt Kommune skal tiltrække 67 procent nye sosu-ansatte over 10 år, bare for at følge med aldersudviklingen. Fagforbundet FOA betragter situationen som meget alvorlig.

- Tallene bekræfter, hvad vi desværre allerede længe har vidst: At der uddannes for få til at sikre den velfærd, som ældre og plejetrængende borgere fortjener, siger Karen Stæhr, sektorformand i FOA.

- Situationen er allerede akut med 73 procent af kommunerne, der mangler arbejdskraft inden for ældreområdet. Derfor skal der også en særlig indsats til nu for at gøre faget og uddannelsen attraktiv og vende udviklingen, for eksempel ved at se på lønniveauet.

Frem mod 2040 vil der komme knapt 260.000 flere ældre over 80 år i Danmark. Samtidig er 30 procent af social- og sundhedspersonalet i dag over 55 år, og har derfor udsigt til en snarlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. FOA’s fremskrivning viser, at der i 2026 kommer til at mangle næsten 40.000 ansatte inden for sosu-området i kommunerne.

- Tallene kommer frem, når vi ser på hvor mange sosu’er, der vil gå af pga. alder og hvor mange flere der bliver behov for pga. et stigende antal ældre i befolkningen. Vi skal dog altid huske, at der derudover er behov for flere ansatte, når andre under 60 år trækker sig tilbage, skifter job, kommer på på førtidspension ol. Det er også en stor gruppe. Den er ikke med i de her tal. Det er potentielt et meget stort problem, forklarer Kasper Manniche, cheføkonom i FOA.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.