Nordjylland

Voldsom regn gjorde hovedvej glat

Skybrudslignende regnvejr i Nordjylland tirsdag, ifølge DMI

Arkivfoto

Arkivfoto

NORDJYLLAND:Nordjylland blev tirsdag eftermiddag ramt af kraftigt regnvejr med torden, og på Hadsundvej syd for Aalborg konstaterede en motorcykelbetjent, at der var risiko for akvaplaning på grund af store mængder vand på kørebanen.

Vandet stod op af kloakkerne, oplyste han.

DMI havde varslet risiko for skybrud fra kl. 16 til 20 tirsdag, men tirsdag aften lød meldingen, at det var gået værst ud over Aarhus-området og trekantområdet ved Kolding, Vejle og Horsens.

Dernede var der faldet op til 20 mm regn på en halv time, oplyste DMI.

Nogle steder i Nordjylland faldt der dog 8-9 mm regn på kun 10-20 minutter.

- Det havde skybruds-

karakter og kom meget hurtigt, fortæller vagthavende meteorolog Thyge Rasmussen fra DMI.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.