Voldsom trafikulykke med seks tilskadekomne
Lægehelikopter og ambulance med politiassistance kørte til Aalborg Universitetshospital
Opdateret 12. maj 2022 kl. 13:57
KOLDBY: Fredag klokken 17.53 skete et voldsomt trafikuheld på Oddesundvej cirka en kilometer syd for Koldby.
- To biler kørte frontalt sammen. I den ene bil var en mand, som kørte med ukendt hastighed mod nordøst ad Oddesundvej. Af ukendte årsager kørte han over i den anden vejbane og direkte ind i en bil, hvori der var fem personer, fortæller vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Sammenstødet var meget voldsomt og forårsagede alvorlige personskader.
En 19-årig mand, der kørte alene i en af bilerne, blev fløjet med lægehelikopter til Aalborg Universitetshospital. Hans tilstand er stabil.
De fem personer i den anden bil slap med mindre skader, oplyser vagtchefen.
Han kan også oplyse, at to af de fem personer i den ene bil var børn.
Oddesundvej var lukket for gennemkørsel i begge retninger indtil klokken 21.30.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.