Voldsomme begivenheder opleves i blitz

Forskning 8. september 2002 08:00

Vi kan alle huske, hvad vi lavede 11. september, og hvordan vi fik besked om, at katastrofen var indtruffet. Selv om der ved andre historiske begivenheder er blevet dræbt flere mennesker, har netop 11. september karakter af at være noget helt enestående, der har gjort et uudsletteligt indtryk på folk. Mange steder i verden sidder der psykologer og forsker i, hvordan vi husker og bearbejder 11. september, og hvordan begivenheden har påvirket os. En af dem er forsker og psykolog Tia Hansen, Aalborg Universitet. Hun og andre forskere betegner 11. september som en kollektiv blitz-erindring. - Ikke siden mordet på Kennedy har der været en så stor kollektiv blitz-erindring. Man kan godt have personlige blitz-erindringer fra sit eget liv, men der er ikke så mange, som vi er fælles om, siger Tia Hansen, der samtidig betegner 11. september som stærkere end Kennedy, fordi 11. september blev tv-transmitteret til hele verden næste med det samme. En blitz-erindring er karakteriseret ved flere ting. Den er overraskende, følelsesladet, afbryder os i det, vi er i færd med, og man fornemmer, at det er en begivenhed, der vil få konsekvenser. Eksempler på andre blitz-erindringer er, da John Lennon blev skudt, da prinsesse Diana blev dræbt, og da Olof Palme blev myrdet. - Det mærkelige ved blitz-erindringer er, at de er meget livagtige flere år efter. Men der er en tendens til, at folk bedre kan huske, hvad de selv lavede, end hvad der egentlig konkret skete ved begivenheden, siger Tia Hansen. Hun var selv ude at spørge en række mennesker om deres oplevelse af 11. september dagen efter, at det var sket, og de samme folk er blevet spurgt om de samme ting otte måneder senere. Hendes forskning er ikke afsluttet. - Men min forventning er, at folk ikke husker ret meget af fakta, men godt kan huske den sammenhæng, de selv var i, da de fik det at vide, siger Tia Hansen. Det er i det hele taget for tidligt at konkludere noget om, hvordan 11. september har påvirket os sidenhen i tanker og følelser. Men selve fænomenet blitz-erindringer har man nogle teorier om. - Ved disse begivenheder kan man også se, at folk, der slet ikke kender hinanden, begynder at tale sammen. Nogle får beskeden fra fremmede. Der opstår en trang til at betro sig. Måske er det det behov for at bearbejde tingene, der gør, at folk har behov for at fortælle hinanden, hvordan de selv oplevede 11. september, siger hun. Der forskes meget i fænomenet, og hukommelsesforskere har ved Challengereksplosionen kunnet konstatere, at det folk 2-3 år senere oplevede som klare erindringer ikke stemte overens med det, de havde fortalt lige efter begivenheden. Derfor må der også være et socialt aspekt i blitz-erindringerne, så det altså ikke er et fastfrosset og nøjagtigt billede, man har, men noget, der godt kan udvikle sig. I Belgien forsker man også i den fascination, der opstår sammen med skrækken hos nogle i forbindelse med 11. september. - Når man for eksempel ser folk stå på Ground Zero, kan man se både skræk og fascination i deres ansigter. Vi ved ikke, hvor den fascination kommer fra, men et bud kunne være, at det også er den, der ligger bag vores trang til at fortælle hinanden om vores egen oplevelse af 11. september, siger Tia Hansen, der i forbindelse med sin forskning har oplevet, at folk nærmest afbryder for at få lov at fortælle om, hvad de selv lavede, da de fik at vide, at katastrofen var i gang. Det lader også til, at hver generation har sine blitz-erindringer, og det er forskelligt, hvem der oplever hvad som en blitz-erindring. Således oplevede mange sorte mennesker Martin Luther Kings død som en blitz-erindring, mens mange hvide ikke på samme måde har erindringer fra den begivenhed.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...