Planteavl

Voldsomt pres på EU’s Stabilitetspagt

BRUXELLES:Frankrig bryder reglerne i EU’s Stabilitetspagt og har ikke gjort nok for at bringe underskuddet på de offentlige finanser ned, fastslog EU-kommissionen onsdag. Ifølge reglerne står Frankrig dermed til at få en bøde, men reelt er der ikke meget, der tyder på, at det vil ske. Flere lande har meldt ud og sagt, at de er imod bøder til Frankrig, der har den næststørste økonomi i EU, og euroekspert i Danske Bank, Niels-Henrik Sørensen, tror heller ikke på det vil ske. Han forudsiger i stedet Stabilitetspagtens snarlige død. - Stabilitetspagten er under opblødning og jeg tror, at den synger på sidste vers. Hvis Frankrig ikke får en bøde vil det betyde, at reglerne kan gradbøjes. Dermed vil den økonomiske disciplin forsvinde, og flere lande vil begynde at køre med et underskud på budgettet, der skal betales af de andre lande. Dermed er pagten reelt død, siger Niels-Henrik Sørensen og tilføjer: - Frankrig omgås reglerne på en grov måde. Det koster ikke Frankrig noget at træde på speederen og køre med budgetunderskud, men de sender regningen til de andre, der må betale for, at nogle snyder. Reglerne er ellers klare nok. Frankrig skal stilles til ansvar og have en bøde, hvis landet gentagne gange ikke er i stand til at overholde kravene om at holde underskuddet på de offentlige finanser under tre procent. I dag breder magtesløsheden sig i de andre EU-lande, men i juni 1997 sprang champagnepropperne og taknemmelige kindkys blev uddelt mellem Stabilitetspagtens fædre, den tidligere tyske forbundskansler Helmut Kohl og den afdøde franske præsident Francois Mitterand. Især den tidligere tyske forbundskansler Helmuth Kohl må i dag sidde og rive sig i håret over udviklingen i EU og den franske opførsel. Kohl havde i et tæt samarbejde med Francois Mitterand fået gennemført Stabilitetspagten, der skulle være selve grundlaget for, at euroen, som valuta, blev stabil og stærk. Aftalen var, at Tyskland skulle opgive sin stærke D-mark. Netop D-marken stod for tyskerne som et symbol på den tyske vidunderøkonom, og det var D-marken, der havde reddet økonomien efter Anden Verdenskrig. Til gengæld for elimineringen af D-marken krævede Helmut Kohl og den tyske Bundesbank, at den nye valuta blev ligeså stabil og stærk. Hvis tyskerne skulle ud og sejle med eurobåden, så skulle den ikke kæntre, fordi de andre lande ikke kunne holde orden i økonomien. Kohl frygtede rent ud sagt, at de skulle betale for offentligt overforbrug i de andre EU-lande. Derfor besluttede Kohl og Mitterand tilbage i 1990’erne, at Stabilitetspagten, med dens strenge regler til de offentlige finanser, skulle gennemføres. Frankrig ville på den anden side undgå, at et genforenet Tyskland ville blive for stærkt. Frankrig frygtede tysk dominans, og ville med pagten forpligtige Tyskland på det europæiske samarbejde efter den tyske genforening. - Vi skal skabe et europæisk Tyskland og ikke et tysk Europa, sagde den tidligere tyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher i forbindelse med euroens og Stabilitetspagtens indførelse. I dag er tonen en anden. Rundt om i Europa er der massive krav om at få ændret reglerne i Stabilitetspagten. Ifølge kritikerne er reglerne for ufleksible, og de er ikke tilpasset situationer, hvor det går dårligt for et lands økonomi og arbejdsløshedskøen vokser. I en sådan situation vil landenes regeringer gerne føre en finanspolitik, hvor man kører med et lidt større underskud på budgettet for at sætte gang i offentlige projekter, som byggeri af veje, broer og investeringer i uddannelser og lignende. - Problemet er, at man med pagten har sat sig mellem to stole. Når det går godt er det okay med et lille minus på budgettet, men det er ikke okay, når det går dårligt, og landene så får et underskud på op til fem procent af budgettet, siger Niels Henrik Sørensen. Han tror, at der i løbet af de næste par år vil komme et øget politisk pres for at ændre reglerne, og han giver den nuværende Stabilitetspagt omkring fem år mere. I stedet tror han, at der vil komme en ny model, hvor EU-landene i medgangstider sparer op til de dårlige tider, så landene i modgangstider kan føre en mere offensiv finanspolitik. Som en reaktion på Frankrigs overtrædelse af reglerne har EU-kommissionen besluttet at sende sagen videre til finansministrene fra de 15 EU-lande. De skal den 4. november diskutere budgetunderskuddet, og kan på mødet pålægge Frankrig at få bragt orden i økonomien. /ritzau/