Trafikulykker

Voldsomt trafikuheld på Alsvej

} BAGHOLDSANGREB:To mennesker blev fredag eftermiddag bragt til Hobro Sygehus og indlagt med muligt brud på ryggen, efter at de havde været involveret i et voldsomt færdselsuheld på Alsvej. De to tilskadekomne var passagerer i en bil, der blev ført af en 39-årig kvinde fra Veddum. På Alsvej ville hun svinge til venstre ad Elkærvej mod Skelund, men måtte holde tilbage for modkørende trafik. Bagved kom en 38-årig mand, der var på vej hjem til Als. Han nåede ikke at bremse og påkørte den holdende bil bagfra med voldsom kraft. Spot til skade } DOBBELT UHELD: Et uheld kommer sjældent alene. Det måtte ejeren af en Peugeot 605 sande, da han måtte efterlade bilen på Terndrupvej lidt nord for Hadsund, efter at den var gået i stykker. Da han kom tilbage til bilen lørdag, var to af bilens sideruder knust, det ene sidespejl revet af, og taget bulet. Desuden var en Pioner autoradio stjålet.