Voldsramte kvinder kan ende på forsorgshjem

Børn af voldsramte kvinder skilles fra deres mødre, hvis krisecenter nedlægges

FREDERIKSHAVN:Børn, der bliver skilt fra deres mødre og får et traume for livet. Det kan blive konsekvensen, hvis amtsrådspolitikerne vedtager et forslag om at nedlægge Frederikshavn Krisecenter. Forslaget skal behandles på en prioriteringskonference i august, inden der tages stilling til, hvor sparekniven skal svinges for at få enderne i næste års budget til at nå sammen. Frivillige og ansatte på krisecenteret stiller sig meget tvivlende overfor, om der overhovedet er penge at spare på den konto. Og hvad værre er: Konsekvenserne for de voldsramte kvinder og især deres børn kan blive nærmest katastrofale. Hvis der ikke er plads til alle på de tre andre nordjyske krisecentre, vil kvinderne blive henvist til herberger og forsorgshjem, hvor man ikke kan have børn med. Så må børnene døgnanbringes, eller kvinden vil af frygt for den situation vælge at blive hos den voldelige mand. De børn, der er med mødrene på krisecentret har oplevet kaos i hjemmet og har virkelig brug for at få deres oplevelser bearbejdet. På krisecentret kan moderen støtte op og give barnet tryghed, samtidig med, at der er personale ansat, som er specialiseret i at tale med børnene om deres traumatiske oplevelser. - Man har slet ikke set på de menneskelige konsekvenser, kun på pengene, siger pædagog Pernille Hugger fra Frederikshavn Krisecenter. Hun peger samtidig på det vigtige i, at børnene bliver i de trygge omgivelser. At de ikke skal skifte skole eller daginstitution. Og at mødrene kan beholde deres arbejde. - Når du er i krise og angst og forslået, så tror jeg slet ikke, du kan overskue at skulle flytte, siger hun. Vi fastholder dem i en utrolig dårlig situation, og den sociale arv bliver ikke brudt. Bodil Hansen, der er frivillig på krisecentret, er enig: - Det er ren og skær omsorgssvigt fra amtets side, hvis de gør det her. Det giver et traume, der skal repareres på. Jørn Godsk, kontorchef i social- og psykiatriområdet, erkender, at der er tale om en serviceforringelse, hvis kapaciteten på krisecentrene reduceres. Men han mener ikke nødvendigvis, at voldsramte kvinder vil blive henvist til herberger og forsorgshjem og blive skilt fra deres børn. - Der vil i givet fald stadig vil være tre krisecentre i amtet, som ikke altid er fuldt belagt. Og hvis familier har sociale problemer, er det ikke krisecentrenes opgave at løse dem. De to medarbejdere fra krisecentret peger på, at døgnanbringelser er langt dyrere end et ophold på krisecenter. Men det bliver ikke ved det. Børn og kvinder får tit følgevirkninger af de ting, de har oplevet, hvis de ikke får hjælp. Besøg på skadestuen, lykkepiller, psykosomatiske sygdomme og specialforanstaltninger overfor børn, der er urolige i skolen. Alt dette koster. - De afledte konsekvenser må vi så forsøge at løse på anden vis, lyder Jørn Godsks kommentar.