Voldssag mod betjente genoptages

Rigsadvokaten har nu besluttet, at det endnu engang skal undersøges, om to betjente skal tiltales for vold mod aalborgenseren Basem Malek.

Rigsadvokaten har nu besluttet, at det endnu engang skal undersøges, om to betjente skal tiltales for vold mod aalborgenseren Basem Malek. Arkivfoto: Grete Dahl

Rigsadvokaten har nu besluttet, at det endnu engang skal undersøges, om to betjente skal tiltales for vold mod aalborgenseren Basem Malek. Arkivfoto: Grete Dahl

Dermed underkender han Statsadvokaturens beslutning om ikke at sigtet de to betjente for vold. Rigsadvokaten begrunder det med, at der er kommet nye vidner frem siden den første undersøgelse. Sagen stammer tilbage fra oktober 2007, hvor Basem Malek ifølge alle vidner blev overfaldet af de to betjente på Pizzaria Natalie i Aalborg og slået og truet. Men det endte med, at det var Basem Malek, der blev sigtet for vold mod betjentene, der privat var en tur i byen. Her er Basem Malek senere blevet pure frifundet, hvor byretten endda undrede sig over, at han overhovedet var kommet for retten. Forsvarer tilfreds Basem Maleks forsvarer Michael Juul Eriksen klagede til Rigsadvokaten over, at de to betjente ikke blev sigtet, og han er tilfreds med, at betjentenes rolle nu skal undersøges igen. - Rigsadvokaten har forkastet Statsadvokaturens beslutning, og sagt at det er en ommer. Hele deres fremgangsmåde har virket noget uhensigtmæssig og jeg forventer at Statssadvokaten denne gang, når frem til at de to betjente skal sigtes, siger Michael Juul Eriksen. Benægter fejl Men Statsadvokat Elsemette Cassøe vil ikke sige, at hun har begået en fejl. - Det er naturligt nok, at vi skal genoptage sagen, fordi der er kommet nye vidneforklaringer siden sidst, siger Elsemette Cassøe. De nye vidner er vidner, som forsvaret selv har måttet finde, og som politiet havde valgt ikke at lægge vægt på.