Voldssag på Stena-færge undersøges

Stena Line sætter alt ind på at få skabt klarhed over, hvad der egentlig skete på Danske-båden mandag aften og nat. To gæster beskylder Stena-værter for overfald.

- Vore værter er blevet beskyldt for både tortur og brutalitet og det er så grove beskyldninger, at vi har et behov for hurtigst muligt at få klarlagt hændelsesforløbet siger pressechef Joakim Kendall, Stena Sverige. Slået og sparket Politiet i Oslo modtog tirsdag en politianmeldelse fra de to personer, som i følge de norske TV2 Nyhetene skulle være ofre i sagen. De to var med deres firma til fest på Dansebåten og skulle angiveligt være blevet behandlet med spark, og slag af Stena-værterne. En lægelig undersøgelse hare efterfølgende godtgjort, at de to festdeltagere er blevet slået og sparket. Stena-værterne er uenige - Vi har selvfølgelig også fået en rapport over nattens hændelser og jeg må indrømme, at det er en noget anden virkelighed, der oprulles der, siger pressechef Joakim Kendall. - Derfor er det også helt afgørende, at en uvildig instans som Oslo Politi går i clinch med sagen, så vi kan få oprullet forløbet, siger pressechefen. Han håber på, at Oslo Politi kan håndtere sagen meget hurtigt. - Det er alvorlige anklager - og derfor skal vi have en hurtigt afklaring.