Voldtægt

Voldtægtsfisker skal blive bag tremmer

Den 20-årig fisker fra Hirtshals, som er sigtet for den voldtægt, som fandt sted ved banelegemet i Hjørring tidligt om morgenen 10. januar, har fået sin varetægtsfængsling forlænget.

Den 20-årige skal være varetægtsfængslet frem til 20. april. Den 17-årige pige blev både slået, voldtaget og truet på livet. Det foregik lige ved siden af banen og strakte sig over to timer. Den 20-årige har delvis erkendt noget af forløbet, men hævder, at pigen gik frivilligt med ham. Den 20-årige var stærkt påvirket af spiritus og husker derfor ikke særlig meget fra forløbet. Lægeundersøgelser har dokumenteret den grove vold og voldtægten mod pigen. Den 20-årige risikerer op til tre års fængsel, når sagen kommer for retten.