Volierer åbnes hos fugleopdrætter

Fugle 1. september 2006 06:00

STENUM: På søndag åbner lokale fugleopdrættere deres fuglehuse, og viser deres fugle frem til alle interesserede. Det sker som led i et landsdækkende arrangement, hvor alle danske fugleforeninger holder åben volieredag landet over, og i Hjørring holder Fugleforeningen for Hjørring og Omegn åbent, og lokalt sker det hos Erik Haugaard, Spurvevej 150 i Stenum. Her vil der være rig mulighed for at se, hvordan man kan holde eksotiske tropefugle som småfugle, parakitter og større papegøjer. - Overvejer man selv at starte på denne hobby, er den åbne volieredag en god mulighed til at få råd om, hvordan sagen gribes an. Erik Haugaard holder åbent fra klokken 10 til klokken 15, og der vil være repræsentanter fra foreningen alle steder, som kan være behjælpelig med at svare på spørgsmål. - Man kan tage familien, venner og bekendte med og få en spændende oplevelse, siger Jan Larsen fra fugleforeningen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...