Volkswagens bundlinje kappes midt over efter skandale

I de forgangne tre måneder havde Volkswagen et overskud på 1,2 milliarder euro efter skat.

GERMANY-FINANCE-PORSCHE-AUTOMOBILE Foto: Scanpix/Daniel Roland

GERMANY-FINANCE-PORSCHE-AUTOMOBILE Foto: Scanpix/Daniel Roland

Den tyske bilgigant Volkswagen fik i andet kvartal af 2016 skåret halvdelen af sin bundlinje væk.

Det fremgår af selskabets regnskab torsdag morgen.

I kvartalet lød resultatet efter skat på 1,2 milliarder euro mod 2,7 milliarder euro i samme periode året før.

Halveringen kommer stort set midt i den store skandale, hvor 11 millioner VW-biler anslås at være udstyret med software, der skal skjule bilernes udledning af de såkaldte NOx-gasser. Det er blevet kaldt den største skandale nogensinde inden for bilbranchen.

NOx er en fællesbetegnelse for de to stoffer kvælstofdioxid (NO2) og kvælstofoxid (NO).

Volkswagen vil i højere grad satse på elbiler, fortæller administrerende direktør Matthias Müller ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er nødt til at arbejde hårdt for vores indtjeningskurve, når vi i fremtiden vil investere for at transformere vores kerneforretning, siger han.

Selskabets finansdirektør, Frank Witter, uddyber:

- Det er nødvendigt med en stor indsats for at dæmme op for de høje omkostninger ved dieselspørgsmålet, som han kalder skandalen.

Bilfabrikanten står over for potentielt enorme bøder i USA, efter at fuskeriet blev opdaget. Ikke bare kan private sagsøge selskabet for at have købt på falske betingelser, også en rækker delstater overvejer at sagsøge selskabet for miljø- og sundhedsskader.

Skandalen fik en overgang investorerne til at frygte for Volkswagens overlevelse. Aktierne i bilfabrikanten er faldet fra 239 euro i foråret 2015 til 125 euro.

Torsdag formiddag falder aktien med 2,3 procent på den tyske børs i Frankfurt.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst