Bedsted

Volleydamer øger forspringet

Bedsteds volleydamer trækker fra i toppen af 1. division med en sejr på 3-1

Bedsteds volleydamer spillede en kamp på det jævne, men kan juble over at have lagt afstand til forfølgerne med sejrens tre point. Foto: Ole Iversen
Bedsteds volleydamer spillede en kamp på det jævne, men kan juble over at have lagt afstand til forfølgerne med sejrens tre point. Foto: Ole Iversen

BEDSTED: Divisionsduksen fra Bedsted KFUM øgede søndag afstanden til konkurrenterne. Volleydamerne hentede en sejr på 3-1 i sæt hjemme mod oprykkerne fra VT Esbjerg.

- Nu kan vi måske se frem til at spille kvalifikation om at komme i ligaen, selvom det ikke er en målsætning, siger cheftræneren i Bedsted KFUM, Flemming West.

Cheftræneren understreger, at thyboernes mål om en podieplads ikke er ændret, fordi konkurrenten smed point, og at Bedsted fortsat fokuserer på at spille en kamp ad gangen.

Smed første sæt

Førerholdet har da også stadig plads til forbedring. Bedsted førte første sæt med 10-2, men koksede i sættets afslutning. Det kostede et sætnederlag på 25-23.

Serverne holdt omvendt Bedsted inde i opgøret. Thyboerne kom skidt fra start i andet sæt, men tog sættet med 25-20.

Tredje sæt kørte Bedsteds volleydamer hjem med 25-15. Hjemmeholdet vandt fjerde sæt med fire bolde og dermed kampen med 3-1.

Gå til relaterede emner

Forsiden