Volleydamer sluttede på 5. plads

Volleyball 29. marts 2007 06:00

STRANDBY: Med to sejre sluttede Strandby Volleyballklubs damer sæsonen i jyllandsserien af på flot manér. Første modstander var VK Vendsyssel som blev slået med 3-1 (22-25, 25-21, 25-20, 25-13). Det var en af de bedste kampe, Strandby-holdet har spillet. Alt fungerede, specielt var servemodtagningerne langt over sædvanlig standard. Næste kamp var mod VK Veshimmerland (Aars), som blev besejret med 3-0 (25-9, 25-19, 25-11). Hele kampen leverede Strandby spilleren igen en koncentreret indsats med en række gode serverserier. Resultatet af sæsonen blev en fornem 5. plads i jyllandsserien.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...