Volleydamer spiller i serie 1 i år

STRANDBY:Damerne fra Strandby Volleyballklub indleder turneringen på søndag, når de skal til Katedralskolen i Aalborg for at spille mod BVK 86, Brønderslev, samt A-holdet fra HIK Aalborg. De seneste år har damerne fra Strandby spillet i jyllandsserien, men denne serie findes ikke i år, så det er lavet om til serie 1. Men modstanderne er stadig de kendte nordjyske volleyballhold.