Von Trier hitter

Film 17. januar 2007 05:00

{ Hvad det efterhånden kniber med for Lars von Trier herhjemme, kan den danske stjerneinstruktør fortsat ude i den store verden: Trække folk i biograferne. Von Triers absurde komedie “Direktøren for det hele” solgte i premiereweekenden 31.000 billetter i Italien, hvilket har fået den italienske distributør til at øge antallet af kopier fra 39 til 60. I Danmark har filmen en måned efter sin premiere og efter meget blandede, overvejende negative anmeldelser, kun solgt 18.000 billetter. Rent økonomisk kan producenten, Zentropa, være tilfreds med situationen, idet “Direktøren for det hele” er solgt til omkring 35 lande. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...