Vor tids Kennedy-mord

Når jeg har talt med mine forældre og bedsteforældre, er der én ting, som går igen. De kan allesammen huske, hvad de lavede den aften, da John F. Kennedy blev myrdet. På samme måde tror jeg, at vores generation vil få det med 11. september 2001. For mit eget vedkommende lignede 11.september 2001 alle andre dage til forveksling indtil midt på eftermiddagen. Jeg var kommet tidligt hjem fra seminariet, hvor jeg på daværende tidspunkt læste til lærer, og for en sjælden gangs skyld havde jeg ikke kastet mig over lektierne med det samme. Alene dette gjorde dagen til noget specielt. I stedet havde jeg kastet mig over en video-film, som jeg lå og slumrede til. Da flimen var færdig og videoen var ved at spole tilbage, sad jeg og zappede lidt bevidstløst mellem tv-kanalerne. På norsk tv så jeg så for første gang de billeder, som senere har printet sig krystalklart på min nethinde, nemlig billederne af det andet fly der brager ind i World Trade Center. Først troede jeg egentlig, at billederne var fra en dårlig amerikansk actionfilm og at programmet var en norsk version af "Bogart". Den film får sgu ikke mange hatte tænkte jeg! Men i stedet for en norsk version af Ole Michelsen, dukkede en nyhedsspeaker frem på skærmen, og så fulgte de andre billeder ad Pentagon i flammer. Det var både uhyggeligt og uvirkeligt på en gang. Egentlig var det ikke selve billederne af de brændende bygninger, som var uhyggelige - det ser vi jo næsten på tv hver dag. Det uhyggelige var, at det var så uvirkeligt. At nogle havde angrebet USA og endda havde angrebet USA i hjertet. Der gik mange minutter, inden jeg sansede, at få skiftet til DR for at følge begivenhederne på dansk. Efterhånden som chokket fortog sig, begyndte mine tanker at kredse om, hvem der kunne stå bag. Hvem kunne være så dumdristig at angribe verdens stærkeste nation? Senere så vi så billederne af palæstinenserne, der festede og sang i gaderne. Det virkede så stærkt lige den dag. Det var som en dag, hvor de gode græd, og de onde lo og der var ingen midt i mellem. Progamfladen på både DR og TV2 blev ryddet til fordel for ekstra-udsendelser om terror-angrebet, hvor adskillige danske politikere blev interviewet. Dét jeg husker bedst fra alle disse interviews, var Uffe Ellemann Jensens afsluttende kommentar "Det bliver en anden verden, vi vågner op til i morgen".

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...