- Vores historie samles i Chicago

Månedens kunstner har bl.a. skabt en spadserende by, en bolig af plasticflasker og et hus, der kollapsede. Men erfaringerne og forskningen samles i et arkiv i USA, ikke i Danmark

Månedens kunstner skabte Pod#002-parasitboligen sidste år til en udstilling i Berlin. I dag er den koblet på boligen Spaceframe og fungerer som børneværelse.

AALBORG:Som noget, der er dalet ned fra rummet, ligger spaceframe og vugger på vandet ved Holmen på Amager i København.

Umiddelbart ligner det ikke en familiebolig, men inde bag den rustfrie stålfacade bor denne måneds kunstner, nordjyden Rikke Luther, sammen med sin mand, Jaime Stapleton, og deres knap toårige datter, Alice.

De kan boltre sig i det 18 kvadratmeter store - eller nogle vil måske snarere mene lille - rum, der både er stue, køkken og soveværelse, og som rummer et toilet- samt baderum i absolut ministørrelse.

Flydende urtehave

Her sørger solceller for at holde gang i såvel køleskab, computere, lys og toiletpumpe, mens varmekilden er en brændeovn kombineret med elvarme.

Det skal dog lige tilføjes, at der er to ekstra rum, henholdsvis et børneværelse på seks kvadratmeter samt et drivhus på nogenlunde samme størrelse. Og en lille ø er en flydende urtehave.

- Men spaceframe er konstrueret, så væggene går ud og ind. Derfor får du en helt anden fornemmelse af rum, end hvis det var sådan et lille kosteskab, forklarer Rikke Lut-her, mens en hejre slår sig ned på vandet, og andemor dukker frem i fodhøjde med fire ællinger lige i rumpen.

Den 41-årige billedkunstner har selv været med til at konstruere denne helt særlige husbåd, da hun var en del af den københavnske kunstnergruppe N55, som hun forlod for at danne Learning Site sammen med svenske Cecilia Wendt i 2004.

Bred platform

I deres samarbejde har de skabt en bredt favnende platform for udveksling af viden og dialog ud i alle kroge af kunstens verden, og når de undersøger nye muligheder i f.eks. kulturer og miljøer omkring ressourcer og økonomi, har de to langtfra lukket sig inde i en kunstnerverden.

De samarbejder gerne med sociologer, byplanlæggere, forskere, advokater og forfattere. Blandt mange andre faggrupper.

- Som kunstner lærer du enormt mange ting i relation til det at lave et kunstprojekt. Men hvor bliver al den viden af, som bliver produceret? Den er svær at se, når man står tilbage med et værk eller et objekt, der er synligt.

- Så derfor har vi valgt at fokusere på at lære, at undersøge, at samle viden samt at tænke pædagogik ind i samarbejde med kunst, forklarer Rikke Luther.

Opvokset i Aalborg

Rikke Luther trådte sine barnesko i kvarteret omkring Aalborgtårnet og Nordjyllands Kunstmuseum, og når hun vinkede farvel til storesøsteren og til forældrene, der havde en lægepraksis i Nørresundby, og begav sig mod Stolpedalsskolen, var det i håb om, at der var sluppet en panter løs fra zoo, så hun slap for skolegangen.

- Nej, jeg har aldrig været helt vild med at gå i skole, men jeg har alligevel fuldført ting og sager, lyder det fra kunstneren, der droppede ud af 1. g til fordel for en hf-enkeltfags-eksamen.

Derimod var tegning hendes store interesse, og det førte hende til grafisk skole på Aalborg Kunstpavillon, senere til Holbæk Kunsthøjskole og videre til Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1991-1998.

Undersøger location

Igennem årene er det blevet til et væld af udstillinger, oftest i udlandet, og når et nyt projekt skal rejses, er det væsentligt for kunstnerne at undersøge elementer som rum, sted, land, historie og økonomi. Også bæredygtighed og forskning i materialer er vigtige faktorer i arbejdet.

- Vi ser på de lokaliteter, vi kommer til. Kigger på stedet, på pladsen, på menneskerne. Hvad er det for en historie, der knytter sig til området, og hvad er det for nogle normer, der er gældende de steder, vi kommer, konstaterer Rikke Luther, der tænker tilbage på sit første projekt i Learning Site-regi med stor glæde.

- I 2004 tog jeg til Japan og lavede ”Walking City” i samarbejde med 78 børn. Vi indsamlede affaldsmaterialer fra deres husholdninger, byggede 50 bærbare bygninger, og så spadserede børnene som en by ud i byen.

- For mig var det et vigtigt og udviklende arbejde, for det var helt anderledes end det, jeg havde gjort tidligere. Og selv om det kun var mig, der var i Japan, var jeg jo i diskussion med Cecilia om materialer og indsamling af materialer, understreger månedens kunstner, der nærmest tog direkte fra øst til vest.

For efter at hun sommeren inden var begyndt at kigge nærmere på byplanlægning i Mexico, ventede der her et samarbejde med den lokale kunstner Julio Castro.

Alle bør have adgang

- Jeg er meget optaget af ejendomsret, af land og af, at alle bør have adgang til land. I Mexico har en vigtig del af byplanlægningen i mange år været på det uformelle plan, fortæller Rikke Luther, der besøgte landet i 2005.

Her var der i forhold til love om ejerskab til jord nogle ”huller”, så man efter besættelse af arealer i 5-10 år kunne få ejendomsret over jorden.

- Vi lavede vores projekt på besat land i samarbejde med de lokale mennesker. De levede af at indsamle affald og sælge det, så vi byggede et hus af det materiale, som de fandt, og prøvede at bibeholde økonomien lokalt.

- Huset blev bygget af plastflasker, og da staten ofte sender bulldozere ud for at vælte den slags byggeri, ønskede folk sig et betonhus. Derfor valgte vi at bruge den lokale æstetik og komme beton udenpå, fortæller Rikke Luther, der kan glæde sig over, at en model af huset senere blev en del af udstillingen ”Beyond Green - Toward a Sustainable Art”, som handlede om bæredygtig kunst, og som blev vist på Smart Museum of Art, University of Chicago.

Aktuel udstilling

- Det blev skelsættende for Learning Site, for ud over at museet købte denne model, samler de alt vores arbejde i et arkiv. Derfor har de alle vores tegninger, alle vores plakater og alle vores bøger til de forskellige udstillinger.

- Så vores historie ligger i Chicago, ikke i Danmark, konstaterer nordjyden.

Hun er i øvrigt fra i morgen aktuel på Charlottenborg, hvor hun udstiller en model af værket ”The House of Economy”, som hun i 2010 skabte til en udstilling i Auckland Art Gallery, New Zealand.

- Det er simpelthen et hus, der kollapser i udstillingsperioden, og alle materialer kan komposteres, fortæller Rikke Luther.
Da hun byggede det i Auckland, var selve huset af jord, vinduerne af gelatine, og indeni var der svampemycelium.

Ud over komposteringsprocessen indgik der andre elementer af finansiel art i projektet, da Rikke Luther både hentede inspiration fra Bank of England, der i 1825 var lige ved at kollapse, og fra en lokal boligskandale, hvor massevis af boliger rådnede op og var totalt overbelånte, så folk stod med en kæmpe gæld, men uden hus.

- Jeg arbejdede sammen med en engelsk forfatter, og vi kiggede på arkitektur og på krisen. Han skrev en tekst under titlen ”Krise, ruin, allegori”, så ved siden af huset var der udstillet tekster, billeder og malerier med relation til ”The House of Economy”, påpeger Rikke Luther.

Manden har skrevet talen

Ud over Charlottenborg gør Rikke Luther sig sammen med kollegaen Cecilia Wendt klar til at opføre ”Audible Dwelling” i Malmø. Det er en lidt mindre udgave af to huse, der tidligere har været opført på en parkeringsplads i Columbus, Ohio, i USA.

Kort fortalt er det et hus, der er en højttaler, og en højttaler, der er et hus. Learning Site gik ind og kiggede på historien omkring huse og lyd, bl.a. historien omkring Folkets Hus i København, hvis historie ifølge kunstneren handler om, at folket skulle have et sted at tale fra.

Rikke Luthers mand, Jaime Stapleton, der er englænder og selv kunstner samt forfatter, har flere gange skrevet tekster til kunstnernes projekter, og i forhold til ”Audible Dwelling” er det ham, der har skrevet talen, som runger ud fra højttalerne.

Fremtidsplaner

Når det handler om fremtidsplaner, har månedens kunstner flere.

- Jeg vil gerne lave en bog om Learning Site for at samle vores historie. Også så andre kan lære af den, siger Rikke Luther, der ud over de mange projekter er lektor ved Aarhus Kunstakademi, tidligere har været gæs-teprofessor ved kunstakademiet i København, og aktuelt ser hun frem til at skulle undervise på universitetet i Geneve sammen med kollegaen Cecilia Wendt.

Og så har Rikke Luther også et par andre fremtidsvisioner:

- Jeg vil rigtig gerne lave nogle lokalhistoriske undersøgelser omkring Aalborg, Nørresundby og Nordjylland. F.eks. stammer hele kolonihavebevægelsen fra Aalborg, og jeg vil også gerne kigge på fabriksarbejderes historie. Min far har fortalt, at der var en fabriksejer i Nørresundby, der lagde vægt på at forbedre arbejdsforholdene for de ansatte. Så jeg håber, at han og jeg kommer til at lave lokalhistorie sammen.

Derfor Rikke

Af Gorm Spaabæk

kultur@nordjyske.dk

Hvorfor lige Rikke Luther?

Jo, lad os gå langt tilbage i kunsthistorien for at finde en forklaring.

En af de vigtigste faktorer i kunsthistorien er nemlig den implementering af videnskab, der sker her.

Forudsætning for kunstens udvikling er ny viden, som det kunne ses hos Leonardo og Michelangelo og hos en lang række af de kunstnere, der voksede ud af Firenze i slutningen af 1400-tallet. Her var samfundsdiskussion, lyrik, filosofi og ny teknologi tæt bundne kar. Ligesom den naturvidenskab, der her endnu ikke har fået et navn som en videnskab. Naturvidenskab som videnskab fødes og formulerer sig selv her.

Leonardo da Vinci siger, at matematikken er den vigtigste videnskab for en billedkunstner. Og måske har det i virkeligheden altid været sådan: at billedkunst har diskuteret ny viden og udviklet sig på grundlag af nye tekniske muligheder. Både i en italesættelse af nye iagttagelser og som en beskrivelse.

Ældgamle linie

Det ses hos Joseph Wright of Derby, der i 1700-tallet beskriver naturvidenskabelige forsøg. Det er den gryende oplysningstids diskussion, der udtrykker sig i Wrights beskrivelse af opdagelsen af grundstoffet fosfor, der udtrykker sig i spontant eksploderende lys.

Især kendt er Joseph Wright of Derby for maleriet ” An Experiment on a Bird in the Air pump ” (1768).

Eller Eckhout, der beskriver folk og skikke i Brasilien i 1600-tallet. Ikke som kunst. Ikke i det kunstbegreb, der er gængs i dag. Det kender man slet ikke her, men derimod maleriet som et medie for formidling af ny og ukendt viden.

Eller impressionisterne, der tager farven op som deres forskningsprojekt. Byggende på ny teknologi (oliefarve på tube ) og spritny naturvidenskabelig teori om lys og farve.

Eller planerne for Jørn Utzons operahus i Sydney. Der kan ses som en stor eksperimenterende praksis, der vokser ud af nye muligheder for støbning af beton. Og ny viden om akustik og lyd.

Ud fra denne ældgamle linje i kunstens historie kan Aalborg-pigen Rikke Luther ses. Fra et stærkt fundament i traditionsbundet tegning og maleri har Luther gjort viden og det at lære til sit kunstneriske projekt.

Spiselige svampe

Det kunne ses, da hun deltog i biennalen i Singapore. Her var projektet at etablere fødevareproduktion i en vuggestue. Spiselige svampe, der kunne medvirke til, at vuggestuens børn fik god og sund mad. Et eksperiment, hvor ny forskning fra Singapores universitet blev anvendt i praksis.

Eller forrige år, hvor Luther som medlem af ”Learning Site” deltog i biennalen i Auckland på New Zealand og her diskuterede verdensøkonomiens kollaps omskrevet og beskrevet i form af et termitbo.

Rikke Luther bor i dag på en husbåd i den voldgrav, der ligger omkring Københavns havn. Et hus, der er hendes del af det delte bo efter opbruddet fra kunstnerfællesskabet N55.

I stedet fungerer Rikke Luther i dag i et nyt arbejdsfællesskab, der hedder ”Learning Site”. Hun er lektor på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus, og jeg ser hende som et af de bedste bud på en udviklingsorienteret, vidensbaseret og højprofileret fremtid for nordjysk kunst.

Blå bog: Rikke Luther

Født i Aalborg 14. august 1970.
Bor i København med sin mand, Jaime Stapleton, og deres 2-årige datter, Alice, i husbåden N55 Spaceframe, som hun selv har været med til at designe.
1991-1998: Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
1994-96: Medstifter af kunstnerfællesskabet Nørre Farimagsgade 55, København.
1994: Debut med soloudstillingen ”Introjektion”, en kulturel lydinstallation.
1996: Nørre Farimagsgade 55 skifter navn til N55. Deltager i udstillingen ”Now here” på Louisiana Museum.
2004: Rikke Luther og Cecilia Wendt forlader N55 og danner kunstnersamarbejdet Learning Site.
2004: Projektet ”Walking City” i Japan - bruger affaldsmaterialer fra husholdninger.
2005: ”Dwelling # 002” - plastflaskehus i Mexico.
2005: Model af plastflaskehuset udstilles på ”Beyond Green - Toward a Sustainable Art” på Smart Museum of Art, University of Chicago. Udstillingen rejser videre til 10 museer i USA.
2006: Bygger den pædagogiske ø, en flydende køkkenhave i vandet.
2006: ”Underground mushroom garden”, universitetsviden overføres til børnehave i Singapore.
2007: Konstruerer drivhus til udstillingen ”Weather report: art and climate change”, Boulder Museum of Contemporary Art, USA.
2008: Projekt ”Dwelling, land, market and economy” i byrummet, Delhi i Indien.
2009: ”Audible dwelling”, to højttalerhuse udstilles i Ohio, USA. Opføres i nærmeste fremtid i Malmø.
2010: ”The house of economy”, hus, der kollapser under udstilling på Auckland Art Gallery, New Zealand.
2011: ”Pod#002” - parasitenhed på udstillingen ”Überleben” i Haus der Kulturen der Welt i Berlin.
2012: Aktuelt projekt ”Everyday, everywhere” på Island.
2012: Fra 22. juni - udstiller på Charlottenborg, model af ”The house of economy”.