Barnløshed er ikke længere tabu - og behandlingen virker bedre end nogensinde

Tværtimod.

I dag deler både kvinder og mænd deres historier åbent, og det glæder Ulrik Schiøler Kesmodel, der er professor og overlæge ved fertilitetsenheden på Aalborg Universitetshospital.

- Jeg synes på mange måder, det er glædeligt, at fertilitetsbehandling er kommet på landkortet som noget, vi som samfund taler om, siger han.

Han oplever, at det i højere grad er blevet socialt acceptabelt at søge hjælp, når graviditeten udebliver.

Han oplever også, at den nye åbenhed har stor betydning - både for dem, der står midt i forløbet, og for samfundets forståelse af fertilitetsproblemer.

Et stærkt tilbud i verdensklasse

Samtidig glæder det Ulrik Schiøler Kesmodel, at Danmark skiller sig positivt ud, når det gælder det offentlige behandlingstilbud:

- Danmark er måske det land i verden, hvor man har det stærkeste, bedste offentlige tilbud til personer med fertilitetsbehov, siger han.

Behandlingen er både omfattende og inkluderende. 

Den tilbydes ikke kun til heteroseksuelle par, men også til enlige og lesbiske. Lovgivningen er liberal, og der ydes støtte til mange behandlinger.

Det er ifølge Ulrik Schiøler Kesmodel med til at sikre, at flere får mulighed for at opfylde ønsket om et barn - uanset deres baggrund.

Forskning løfter succesen

Men det stopper ikke her.

Et andet lyspunkt er den massive forskningsindsats, som har forbedret chancerne for, at fertilitetsbehandling rent faktisk fører til et barn.

- Vi opnår bedre behandlingsresultater - altså flere børn - blandt andet på grund af den forskning, der er blevet lavet, fortæller han.

Man kan fertilitetsbehandle på tre måder:

Professor og overlæge Ulrik Schiøler Kesmodel understreger, at man altid begynder med den mindst indgribende behandling, som giver mening i forhold til parrets eller kvindens fertilitetsproblemer. Det er en form for “raketstrategi”, hvor man bygger behandlingen op i trin.

1. Ovulationsinduktion (ægløsningsfremkaldelse)

Beskrivelse:

Denne behandlingsform anvendes typisk til kvinder, der ikke har regelmæssig eller spontan ægløsning. Patienten får en tabletbehandling i 5 dage, og ægløsningen monitoreres med scanninger. Formålet er at få kvinden til at modne og frigive et æg, hvorefter hun og hendes partner (hvis relevant) kan forsøge at opnå graviditet hjemme.

Målgruppe:

Kvinder med manglende eller uregelmæssig ægløsning.

Par, hvor manden har normal sædkvalitet.

Karakteristik:

Den mest simple form for behandling.

Graviditeten opnås ved samleje uden yderligere medicinske indgreb.

Kaldes også en “spontan graviditet med hjælp”.

2. Insemination (inseminationsbehandling)

Beskrivelse:

Her følges kvindens cyklus (ofte med mild hormonstimulation), og når ægmodningen er tilstrækkelig, gives en indsprøjtning for at time ægløsningen. Omkring 1,5 døgn senere sprøjtes en oprenset sædprøve direkte op i livmoderen med et kateter.

Målgruppe:

Heteroseksuelle par med lettere nedsat sædkvalitet.

Enlige kvinder.

Lesbiske par.

Karakteristik:

Timing af ægløsningen

Sædcellerne hjælpes på vej, men befrugtningen sker naturligt i kroppen.

Donorsæd anvendes ved behov.

Ofte det første behandlingsskridt, medmindre andre faktorer kræver mere avanceret behandling.

3. IVF (Reagensglasbehandling)

Beskrivelse:

Ved IVF gives højere doser hormonstimulation for at modne flere æg på én gang. Æggene udtages og befrugtes udenfor kroppen i laboratoriet med partnerens eller donors sæd. Efter 5 dages dyrkning lægges det bedste embryon tilbage i livmoderen. Overskydende embryoner kan fryses og bruges senere.

Variation:

ICSI (Intracytoplasmatisk sædcelleinjektion): En sædcelle sprøjtes direkte ind i et æg – bruges ofte ved meget dårlig sædkvalitet.

IVF-D: IVF med donorsæd.

Ægdonation: Ved manglende brugbare æg hos kvinden.

Målgruppe:

Par, hvor kvindens æggeledere er aflukkede.

Meget nedsat sædkvalitet.

Flere mislykkede forsøg med andre behandlingsformer.

Karakteristik:

Den mest avancerede behandlingsform.

Høj succesrate.

Kilde: Ulrik S. Kesmodel, professor og overlæge

Han understreger, at behandlingen i dag er mere effektiv end tidligere, og at flere par får deres ønske opfyldt - ofte med mindre indgribende metoder.

Børnene trives - også på den anden side

Tidligere har nogle udtrykt bekymring for, om børn født efter fertilitetsbehandling trives lige så godt som andre. Det gør de, fastslår Ulrik Schiøler Kesmodel.

- Studier, også danske, dokumenterer, at børn født efter fertilitetsbehandling klarer sig præcis lige så godt som alle andre børn. De er ikke mere syge og klarer sig lige så godt i skolen, siger han.

Den bekymring, mener han, kan efterhånden lægges til side.

En gevinst for samfundet

Fertilitetstilbuddet har ikke kun værdi for det enkelte par. Det er ifølge Ulrik Schiøler Kesmodel også en nødvendighed for samfundet som helhed.

- Grunden til, at vi nogenlunde kan opretholde befolkningstallet, er jo, at der bliver født flere og flere børn efter fertilitetsbehandling, siger han og tilføjer:

- I en tid, hvor færre børn undfanges spontant, er behandlingstilbuddene med til at sikre fremtidens generationer - og dermed både økonomisk og demografisk stabilitet.

Nordjyske har gennem den seneste tid fulgt Kristine Kjærs kamp for at blive gravid i podcast-serien Projekt Baby. I afsnit 8 kan du netop høre, hvordan den 31-årige kvinde har det med at være i fertilitetsbehandling. Ulrik Schiøler Kesmodel medvirker også i afsnittet.

Du kan høre dét og de andre afsnit dér, hvor du normalt lytter til podcasts - eller via Nordjyskes app.