Hun følte ingenting: Først da Kristine stoppede med at kæmpe, fandt hun ro

Det fortæller hun i podcasten Projekt Baby, der følger Kristine Kjærs kamp for at blive mor.

Her følger vi hendes bestræbelser på at gøre alt det rigtige - træne, spise kosttilskud, undgå hormonforstyrrende stoffer. Men vi kommer også ind i det kaos af tanker, der fører med drømmen om et barn.

Efter sin tredje abort var hun på vej ned i et mørke og var nødt til at få hjælp.

- Jeg var nået til et punkt, hvor jeg havde slået mig så meget. Hvor min krop og mit sind var fuldstændig udkørt, siger Kristine Kjær og tilføjer:

- Det værste ved at være i 0. trimester er alt det, der sker oppe i hovedet undervejs.

Midt i sorgen opsøgte hun terapeut Laura Kjær Jacobsen, og det blev begyndelsen på en afgørende kursændring i Kristines liv.

Men det gav hende også nyttig viden om den kvindelige biologi.

Terapeuten forklarer, at kvinders hjerner er biologisk programmeret til at være mere følsomme over for tegn på trusler eller problemer, især når det handler om at skabe og beskytte liv.

Bekymringsinstinkt

Det hænger sammen med det evolutionære princip om at sikre overlevelsen af afkommet.

- Det her bekymringsinstinkt kan være mere fremtrædende hos kvinder, fordi de gennem historien har haft ansvaret for at nære og beskytte deres børn, siger Laura Kjær Jacobsen.

Forskning viser også, at kvinder generelt er mere tilbøjelige til at reflektere over følelsesmæssige oplevelser, hvilket kan forstærke følelser af angst og bekymring.

Kristine lærte, at det ikke bare er hormoner. Det er tusindvis af års evolution, der taler gennem kvinden.

Kristine Kjær var hele tiden bange for at gøre noget forkert.

- Jeg var bange for at tage panodiler. Jeg var bange for at overtræne. For at tage til julefrokost og drikke alkohol eller stå ved siden af én, der ryger, fortæller Kristine Kjær.

I podcasten afslører terapeuten, at hun begyndte at blive bekymret for Kristine, fordi Kristine kørte rundt i den samme negative spiral.

På randen af en depression

- Fra forskningen ved vi, at når man har så tunge grublerier, så kan man trække sig selv ned i en depression. Og det er jo ikke noget, nogen gør, fordi de har lyst til det. Det er noget, der sker med os, siger Laura Kjær Jacobsen.

Hos lægen blev Kristine diagnosticeret med fertilitetsbetinget stress.

I mere end et halvt år havde hun trykken for brystet, var vildt grådlabil, træt og udmattet - og tog rigtigt meget på.

- Det var en vanvittigt hård tid, siger Kristine Kjær i dag.

For Kristine var det altafgørende at erkende, hvor langt nede hun faktisk var.

En dag, da hun kørte hjem fra et besøg hos terapeuten, besluttede hun sig for, at det skulle være anderledes.

- Jeg skrev til mine tætte venner, at jeg ikke ville tale om barnløshed i en periode. Og når jeg blev ked af det, så gik jeg en tur i stedet for at lægge mig i fosterstilling, siger Kristine Kjær.

Hun begyndte at praktisere selvomsorg i sin hverdag.

- Jeg meldte fra til arrangementer, jeg ikke havde overskud til. Jeg begyndte at se på mig selv med mildere øjne. Jeg skrev ned, hvad jeg sagde til mig selv i de svære øjeblikke, og så skrev jeg det venlige modsvar til mig selv, siger Kristine Kjær og tilføjer:

- Det var en åbenbaring at se, hvor hård jeg havde været mod mig selv.

Kæresten tog projektlederrollen

En vigtig del af forandringen skete, da Kristines kæreste deltog i en session hos terapeuten.

- Jeg havde brug for, at han forstod, hvad jeg gennemgik, fortæller Kristine Kjær.

Terapeuten foreslog, at Emil skulle overtage projektlederrollen i Projekt Baby, og det blev en game changer.

Emil Ledet begyndte at holde styr på cyklus-appen, havde kontakt til fertilitetsklinikken og tjek på testdatoer.

- Det tog så meget pres af mig, siger Kristine Kjær.

Laura Kjær Jacobsen bekræfter, hvor vigtig dén ændring var.

- Jo oftere man i løbet af dagen bliver mindet om barnløsheden, jo mere aktiveres alarmberedskabet. Ved at få nogle af opgaverne over på partneren, kan man mindske det mentale pres.

Følelser er aldrig forkerte

For Laura Kjær Jacobsen handler det terapeutiske arbejde ikke om at fjerne de svære følelser, men om at acceptere dem.

- Det handler om en ultimativ anerkendelse af ens følelser. En accept eller rummelighed overfor dem. Der er jo ikke nogen følelser, der er forkerte. De kommer og går i os. Og det gør de af en grund, siger terapeuten.

I dag står Kristine Kjær et helt andet sted.

Ikke fordi alt er blevet let, men fordi hun ikke længere lader frygten tage styringen.

- Jeg registrerer mine bekymringer, men jeg lader dem ikke styre mig. Jeg har accepteret, at noget af det her ikke er i mine hænder. Og det giver mig en ro, jeg ikke har haft længe.

Du kan høre alle Kristine Kjærs og Laura Kjær Jacobsens pointer i afsnit 4 af podcast-serien Projekt Baby.

Du kan høre dét og de andre afsnit dér, hvor du normalt lytter til podcasts - eller via Nordjyskes app.