EMNER

Vores skyld

Det er samme propagandashow, hver gang der er danske tab i Afghanistan. DR og TV 2 lader kun krigstilhængerne komme til orde.

Krydret med danske soldater, der sværger troskab til ”missionen”, altså besættelsen af et land, hvis sprog, religion og kultur, de hverken deler eller respekterer, får regeringen, SR-”oppositionen” og forsvaret lov til helt uimodsagt at spille den samme slidte, chauvinistiske plade: Krigen i Afghanistan gælder selve Danmarks frihed og sikkerhed. Men Danmark står naturligvis ikke over for nogen fjendtlig invasion a la 9. april 1940. Og en dansk 11. september, som i øvrigt ville være selvforskyldt på grund af Danmarks aggressioner mod Irak og Afghanistan, kan sagtens planlægges i København eller Hirtshals. Carsten Kofoed Husumgade 46, 2200 København N. ckofoed@parkmail.dk