EMNER

Voxpop

AARS/ÅRS:De folk, som NORDJYSKE fanger på gaden, er overraskende positive over for bolle-å'et. Flere af dem mener, at brugen af dobbelt a i stednavne er gammeldags. Ruth Dam Hvilsum, 34 år Jeg skriver begge dele, men for det meste dobbelt a. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg nogle gange skriver med bolle-å, måske fordi det er hurtigst. At byrådet besluttede en stavemåde, vidste jeg ikke. Nu vil jeg nok tænke mere over, hvad jeg skriver. Dagny Jensen , 71 år Jeg skriver både med aa og med bolle-å. Det er lidt tilfældigt, hvad jeg bruger. Jeg tror, at det i orden at bruge begge former. Men mon ikke den gængse måde er med bolle-å, fordi det med dobbelt-a hører fortiden til. Bjarne Brønserud, 53 år, Vissenbjerg på Fyn Jeg vil skrive det med å, men jeg ved godt, at det staves med dobbelt a. Men i Vissenbjerg, hvor jer kommer fra, bruger vi ikke så meget dobbelt a. Grunden til, at man valgte, at det officielle skulle være Aars er for at holde fast i traditionerne og specialiterne, tror jeg. Morten Jensen, 25 år, tidligere Aars nu Århus Jeg skriver Aars med dobbelt a, men jeg tænker ikke specielt meget over hvorfor. Jeg tror faktisk, at den rigtige stavemåde er med bolle-å. Det mener jeg, at jeg har læst et sted. Ejnar Andersen, 70 år, Aalestrup Jeg bruger bolle-å, fordi sådan skal det være. Det andet er for gammeldags. Vi var jo begyndt med å'et, hvorfor skal vi så ændre det igen, spørger jeg mig selv. Men det kan selvfølgelig være en vanesag.