Hirtshals

Vrådal fin til forlænget weekend

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Quality Straand Hotel er helt røgfrit, men der er tænkt venligt på rygerne. En fin lille træpavillon uden for hoveddøren er udstyret med bevægelsessensorer, der tænder seks varmelamper. På det nærliggende Hotel Vrådal er der mulighed for at bestille et rygerværelse.

Med Color Lines nye hurtige færger fra Hirtshals til Larvik er det er realistisk projekt at tage på - eventuelt forlænget - weekend i Vrådal. Sejltiden er kun 3 timer og tre kvarter. Køreturen fra Larvik er på 130 kilometer og kan overstås på 3-5 timer, alt efter vejret. Børn er velkomne og værdsatte i Vrådal, og det overskuelige skiområde må betegnes som nemt, altså godt for børn og begyndere. Vrådal Panorama Skicenter har 15 nedfarter. Den længste (blå) piste er godt tre en halv kilometer lang og går gennem småskov. En ottepersoners stolelift sørger for, at der ikke spildes kostbar skitid på at fryse i en liftkø. To røde og to sorte pister sørger for, at også hardcore alpinister kan få lidt udfordring, men Vrådal vil nok hurtigt blive for kedeligt for habile skiløbere. Der er mulighed for indkvartering i hytter eller på hotel med halvpension. Hotellerne ligger i Vrådal by, omkring 10 minutters kørsel fra skicenteret og selvom der kører skibus morgen og eftermiddag er det praktisk selv at have bil med.