Museer

Vragene ved Voerså

De største dramaer med tab af hundreder af menneskeliv til følge fandt oftest sted på den jyske vestkyst, men historien har også sat sine spor i Voerså

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Luftfoto af området ved Stensnæs Flak hvor revet ses strække sig langt ud mod øst. Nederst til venstre ses Voerså havn. De røde markeringer viser antallet af kendte skibsvrag i området. I september 2007 gennemføres der en marinarkæologisk undersøgelse med henblik på identifikation af vragene. Grafik: Bangsbo Museum.

Nær de små røde træhytter på Voerså havn sidder to mænd og taler om deres drømme og visioner for fremtidens maritime fortællinger i Nordjylland. Den ene er Jan Hammer Larsen. For uden museumsinspektøren fra Bangsbos viden og indblik i landsdelens mange skibsforlishistorier, havde lødigheden og niveauet i rækken af artikler om samme de seneste uger været umulig. Den anden er Jens Thidemann – familienavnet ud af et finere tobaksdynasti i Norge. Jens er opvokset i Voerså. Her har han har sejlet, siden han kunne se over rælingen. Faderen købte en gammel postbåd – og siden har sønnen haft træskibsblod rullende i årene. Tall Ships Race er sejlet i St. Petersborg, Lissabon og Dublin suppleret med større sejladser i Asien. Praktikken under studierne på universitetet stod hos Jan Hammer. Siden havnede lærlingen på Limfjordsmuseet. Altid med det maritime univers in mente. I dag er Jens Thidemann leder af det lokale museum i Sæby, hvorfra linket til lærermesteren udi dykningens kunst inde i Frederikshavn udbygges. Venter på sigtbarhed Mændenes næste projekt er en række sensommerdykninger, når varmen er klinget af og vandet kølet ned for derved at klare op. ”Stensnæs-projektet”, kalder de det. Flere af havets mørke skygger skal kortlægges. Historier derpå fortælles. - Sigtbarheden er desværre alt for ringe i øjeblikket, siger Jan Hammer Larsen og retter blikket mod havet. Han peger mod skumtoppene i Kattegat. - De seneste ti år har vi fået mange efterretninger om nye fund af vrag i området derude. Derfor har vi forsket lidt i, hvad der gennem tiderne er strandet her. Vi har en formodning om, at området ved Voerså kan have lige så stor værdi, som historiefortæller, som strandingerne oppe ved Skagen. Og strandinger har der ifølge landsdelens omvandrende skibsforlisleksikon været nok af, for skibene, som ofte sejlede nær østkysten på denne breddegrad, bragede gang på gang i sandrevlerne, der stak længere ud end antaget. - Dengang kunne skibene godt lide at have landkending. Stensnæs-revet var et lumsk sted, uddyber Jens Thidemann og husker, hvordan skibe også i hans ungdomstid tilbage i 80`erne ”sad fast ude på næsset”. - Rygtet løb hurtigt gennem landsbyen, og så var det med at komme ned til motorbådene og sejle ud for at se på sagen. Det var spændingen, og det, at man måske kunne hjælpe til, der fascinerede, siger Thidemann. Største skibsulykke på egnen Og havde den lokale museumsinspektør været født i et andet århundrede, kunne han sikkert have fået en tjans, da sluppen ”Caroline Cecilia Pouline” fra Århus strandede på Stensnæs 6. december 1843. Skibet var på vej mod Frederikshald i Norge lastet med rug og blev først trukket fri af sandbunden, da en akkord blev aftalt. 19 bjærgere klarede opgaven, hvorefter fiskere som Christen Jørgensen, Niels Peter Jørgensen, Jens Jakob Nielsen og Niels Peter Hansen tilbød at følge med sluppen og gøre det arbejde om bord, som styrmanden måtte forlange, så skibet kom sikkert gennem Kattegats farvande. Mod betaling, naturligvis. I den mere spektakulære afdeling af fortælleskalaen om begivenheder på Voerså breddegraden hører barkskibet ”Der Zeitgeist”. Den til dato største skibsulykke på egnen fandt sted natten til den 28. oktober 1852. Barkskibet var afsejlet fra Liverpool seksten dage forinden med en større ladning salt. Bestemmelsessted: Danzig. Klokken havde passeret midnat, da by- og herredsfoged, Gad, der residerede på Voerså Kro, blev gjort bekendt med, at Der Zeitgeist lå ude på forstranden og at 12 sømænd var kommet i land fra det strandede skib. Gad bad da straks strandfoged Hans Christensen indhente nærmere oplysninger om skibet, der var blevet slået læk nord for Anholt. Hurtigt havde der derefter været seks fod vand i skibet, der ikke længere lystrede roret. Og pumperne fungerede ikke. Kaptajn Bandkowsky og hans besætning gik i stedet i bådene, men opdagede til deres forfærdelse, at de havde glemt et par kammerater om bord. Vejrets beskaffenhed gjorde det dog umuligt at vende tilbage til moderskibet, hvorfor Bandkowsky og hans 12 mand roede i land med en dårlig smag i munden. Senere på dagen, da mandskabet skulle afgive forklaring til strandfogeden, var en af de iland- sejlede mænd forsvundet. Tom Flemming, lød navnet, fra Liverpool blev efter nogen tids søgen fundet livløs i Aså skov. Kaptajnen forklarede sig med, at det grundet panik havde været umuligt at holde mandskabet samlet om natten, da de forkomne nåede land. I mellemtiden havde modige Voerså fiskere sørget for at bringe den sidste af de overlevende i land i en fladbundet jolle – til trods for det oprørte hav. Det bjergede gods blev i øvrigt bragt til Sæby, da indsejlingen til Voerså å havn havde for lavt vand. I en senere beretning, om denne dramatiske stranding og mange andre nær Voerså, fremhævede by- og herredsfoged H.C. Gad modet de lokale fiskere gang på gang udviste under bjergningsarbejder. Således slog han til lyd for, at der udstationeredes en redningsbåd på Vendsyssels undervurderede kyst. En redningsstation, der dog ikke kunne forhindre nye mørke pletter i at dukke op under havets overflade. 10 steder med vrag - Vi har omkring ti positioner på mellem tre en halv og seks meter vand, som vi nu skal dykke på, siger Jan Hammer Larsen med glæde og forventning i stemmen. Det er havets historier, der interesserer og optager ham. - Vi ser på plankerne. På den måde kan vi tidsfæste skibene og gå tilbage i logbøgerne og lede efter brikker til det puslespil, det kan være at få tingene til at passe sammen, så vi kan fortælle de rigtige historier, forklarer museumsinspektøren, med erhvervs dykkerpapirerne i orden, og ser frem til at kortlægge endnu et stykke hav, som indtil videre ikke har nydt samme bevågenhed som farvandene omkring Skagen og Vestkysten. - Nok er skibene gået på grund i hobetal på østkysten, men der har aldrig været nær så mange døde og druknede i forlisene på denne side af kysten. Brændingen er ikke nær så voldsom. Dette er en stor del af forklaringen på forskellen i interesse, mener manden fra Bangsbo Museum og bladrer derpå lidt i Nørrejyske Redningsstations oversigt over strandinger gennem årtier. Sæby og Bangsbo Museum har længe arbejdet på at samle midler til Stensnæs-projektet. Sådan knap et halvt hundrede tusinde, lyder budgettet på. Myter - Nu glæder vi os bare til at komme i gang, siger mændene, der forestår arbejdet med at registrere vraggods gennem fundene, som de filmer og arkiverer i de lange efterårs- og vinteraftener inde på museerne. - Der findes mange myter om strandingerne på næsset. Jeg er selv vokset op med dem. Myter om nyfødte meget sorthårede børn på egnen, der efterfulgte et spansk skibs stranding, er blot en af dem. Sådanne strandingsmyter kunne det være sjovt at få verificeret eller skrinlagt, mener Jens Thidemann, der føler sig overbevist om, at næsset i Voerså har samme betydning for egnen som Grenen har for Skagen. - Vent bare og se! Det fascinerer mig, at fundet af en planke på havets bund kan være med til at fortælle os noget og folks levevis på denne egn i en anden tid. - Og det er vigtigt, at det sker nu, for inter sted slides tingene, som under havet, hvor strøm og vand er med til at udviske fortidens spor, så snart de dukker op af sandet, forklarer Jan Hammer Larsen, der er garant for, at fortidens spor under havets overflade i Nordjylland kommer op over overfladen – også i Voerså, hvor havnen i åen ifølge de to historikere har været et vigtigt knudepunkt for sejlende under såvel vikingetid som middelalder. Åen betød, at byen udviklede sig til et fiskersamfund, Voerså fiskerleje, der dog for længst er gået fløjten Den fortælling, dem ude på næsset og mange andre gode historier drømmer Jan Hammer Larsen og Jens Thidemann om at formidle på helt andre og nye måder end gennem vanlige museumsudstillinger. For de vil så gerne nå ud til de lokale, turisterne og ikke mindst skolebørnene med deres fortællinger om fortiden. Allerhelst vil de stå med de planker, som de med sikkerhed finder på Stensnæs inden længe, ude blandt skolebørnene og overlevere relevante historier om børnenes egen egn. Lære dem, at de gode historier ikke altid stammer andre steder fra. At dramaerne og hverdagens helte også fandtes i fortidens Voerså. Sidenhen vil de to museumsinspektører gerne investere i eget træskib og sejle ud i farvandene med nysgerrige og videbegærlige unge som ældre om bord, der har lyst til at komme tættere på historiens vingesus. Jan og Jens har hovederne fulde af ideer og visioner for fremtidens Nordjylland udi det maritime univers. Som så mange andre driftige mænd med gode idéer, mangler de blot lidt penge.