Etik

Vrede driver værket

Glæden spreder sig hos en af Danmarks mest anerkendte menneskerettighedsforkæmpere, Inge Genefke, da hun modtager julelyset fra forfatteren Widad Awaki. - Nu kan det kun blive en dejlig dag, siger hun og ler. Inge Genefke leder det danske Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre og har modtaget 32 priser for sit arbejdet. - Som barn var jeg en værre slagsbror, fordi jeg ikke kunne lade være med at blande mig for at beskytte de svage. Min far var modstandsmand, og jeg er opdraget med, at man skal hjælpe andre. Det er vreden, der driver det. Det er en utrolig vrede mod de mennesker, som kan tage raske mennesker og gøre dem syge, siger hun. - Men jeg gør det jo ikke kun for andre, jeg gør det også for mig selv. Jeg har valgt at leve sådan her for min egen skyld. For 30 år siden blev hun som læge bedt om at dokumentere, hvad tortur gør ved mennesker. - Når man ser sådan noget som tortur, og den smerte, det forvolder, så bliver man nødt til at gøre noget, for det kan ikke være meningen med livet. Inge Genefke synes, at debatten i Danmark er blevet for unuanceret, og det går ud over torturofrene. - Jeg ville ikke dømme kollektivt, men jeg synes, at der er mange mennesker, der skubber et etisk ansvar fra sig. Danmark er et af de rigeste samfund i verden, og så lader vi os dominere af en giftig debat om, at de fremmede kommer for at stjæle fra os. Vi skal have nogle syndebukke. Jeg ved godt, at der er bander af indvandrere, der laver problemer, men vi skal skelne mellem flygtninge og indvandrere. Da Inge Genefke får at vide, at hun også må give julelyset videre til en, hun synes trænger til at hjælpe andre, udbryder hun: - Det skal integrationsminister Bertel Haarder have. Men alligevel vælger hun trompetisten Palle Mikkelborg. - Han er genial. Han har virkelig gjort noget godt, og hvis der er nogen der har hjulpet torturramte på en åndelig måde, så er det ham.