Vrede i USA over for immigranter

Frygt i præriebyen Liberal, hvor ulovlige indvandrere fra Latinamerika er i flertal

I et fjernt hjørne af Kansas ved enden af USA’s prærieland, hvor vinden suser konstant året rundt, ligger byen Liberal i det vidtstrakte flade landskab. Fjernt fra det øvrige USA, dybt konservativ og isoleret fra store dele af den øvrige verden. Store brummende pickups og firehjulstrækkere ruller ud ad de lige veje, kornsiloer står som vagttårne i landskabet, og rustne landbrugsmaskiner foran de lave huse vidner om landbrugets betydning gennem mange år for det sydvestlige Kan-sas. Men noget er helt anderledes i byen. Og vreden lurer lige under overfladen hos byens gamle borgere. På Kansas Boulevard, den lange lige hovedgade gennem byen, ligger banker, bilforretninger, en pantelåner, et bibliotek, en bingohal og mange restauranter. Kigger man ordentlig efter, skiltes der de fleste steder på spansk. I folkeskolerne er 80 procent af de nye skolebørn latinoer - børn af latinamerikansk oprindelse. Byens største virksomhed, slagteriet National Beef med 3000 ansatte, er fyldt op med ufaglærte mexicanske og latinamerikanske arbejdere, lige som den lokale olieindustri og de store landbrug. 1100 kilometer hegn Mindst halvdelen af de 20.000 beboere i Liberal er latinoer. Deres andel af befolkningen er vokset med eksplosiv hast inden for de seneste 15 år. Alle ved det. De fleste er illegale immigranter. Amerikanerne siger i meningsmålinger, at det er et af USA’s største problemer, og der bygges støt en vrede og modvilje op i det amerikanske samfund over for de ca. 12 millioner illegale latinoer, som arbejder rundt om i USA. USA’s kongres har inden det nationale midtvejsvalg 7. november vedtaget at bygge et 1100 kilometer langt hegn langs grænsen til Mexico for at holde fattige latinoer ude. Men hverken republikanere eller demokrater har inden valget turdet røre ved spørgsmålet om de 12 millioner illegale. For selv om det ikke siges højt, så ville USA’s økonomi synke i knæ uden de mange latinoer, der arbejder hårdt for den ringeste løn i landet. Det er globaliseringens nådesløse lov, mener mange økonomer. - Amerikanerne ville dø - Hvis de smed to millioner af os ud af landet, så ville amerikanerne dø af sult, siger 55-årige Masedonia. Han kommer fra Chihuahua i Mexico og har arbejdet i 14 år på National Beef. Han står i sin lyseblå arbejdsskjorte fra National Beef og har netop tjekket ud med sit skiftehold på fabrikken. Han er usikker. - Er det rigtigt, at du er journalist fra Danmark? Det kunne jo være en agent fra forbundsmyndighederne, der ville tjekke, om der er illegale immigranter. Og mistænksomheden gentager sig mange steder - foran virksomheder og de barakkvarterer, hvor store latino-familier stuver sig sammen. Det er frygt, uvished og manglende evner til at tale på engelsk. Det kan ende i deportation. En hvid mand stopper op på parkeringspladsen foran National Beefs slagteri. Stiger ud af bilen, men sætter sig hurtigt ind igen. - Han sidder i ledelsen for National Beef. Du står med en skriveblok, og lige som Masedonia er han usikker på, om du kommer fra myndighederne, så han skal ikke risikere noget. Ledelsen er lige så lidt som arbejderne interesseret i, at nogen snuser rundt, siger Alvaro Cruz. Han kom illegalt til USA fra Nicaragua, da han var 16. Han arbejdede tidligere på National Beef, men bestyrer i dag et motel i byen. 75 procent af latinoerne er illegale, gætter Alvaro. I det sydvestlige Kansas, hvor lov og orden for 130 år siden blev styret af Dodge Citys navnkundige sherif Wyatt Earp, ligger den største koncentration af slagterier i USA. Fjernt fra storbyer og politikere. Hårdeste og farligste job Latino-arbejdere på fabrikker i Liberal, Dodge City og Garden City slagter hvert år syv millioner styk kvæg. Det hører til USA hårdeste og farligste arbejdspladser. Latinoerne på National Beef arbejder 45 til 60 timer om ugen til under 10 dollar (59 kr.) i timen. - Jeg har hørt, men jeg ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed, at National Beef bliver advaret, når der er kontrol. Så sørger de for, at kun folk med papirerne i orden er på arbejde den dag, fortæller Jessica Crawford fra byens lokale avis, Southwest Daily Times. Hun og andre af byens gamle borgere ved ikke så meget om latinoerne. - De har deres egen kultur, siger hun. - Det er okay, hvis de lovligt søger om at komme til landet. Men nu vælter de bare ind og udsulter vores skoler og sundhedsvæsen, siger John, der arbejder som chauffør. Fader Mike er bekymret. De fleste latinoer er katolikker, og hans menighed er vokset eksplosivt. Hans bekymring er den oprindelige menighed - de angloamerikanske katolikker i Liberal. - Jeg ville ønske, de handlede anderledes. Sidste efterår indbød kirken til religiøse kurser, som var en udstrakt hånd til latinoerne. - Reaktionen var meget negativ. Der blev sagt ting, som var vendt imod os. Det var de vrede stemmer i USA, de meget hadefulde stemmer, siger fader Mike. Han fortæller, hvordan latinoer grædende er kommet til ham for at fortælle ham om den diskrimination, de udsættes for. - Politikerne har gjort det værre. De har spredt falske informationer og frygt, og det er en frygt, som har bredt sig til hele dette land. Fader Mike er ked af, at han ikke er i stand til at holde fælles messe for de hvide angloamerikanere og latinoerne. Uviljen er for stor i den gamle menighed. - Der ville ske meget lidt herude i denne del af Kansas, hvis det ikke havde været for de latinamerikanske arbejdere, mener fader Mike. /ritzau/