Vrede over betaling for skoleture

Forældre opkræves for meget - skole vil være bedre til at forklare, at det er frivillig betaling

Elo Nielsen, Fjerritslev Skole: - Vi har ikke begået noget ulovligt, men vi har ikke kommunikeret godt nok ud til forældrene om principperne for betaling. Det bliver der lavet om på nu. Arkivfoto: Per Kolind

Elo Nielsen, Fjerritslev Skole: - Vi har ikke begået noget ulovligt, men vi har ikke kommunikeret godt nok ud til forældrene om principperne for betaling. Det bliver der lavet om på nu. Arkivfoto: Per Kolind

FJERRITSLEV:”Turen koster 800 kr., som bedes indbetalt senest mandag 7. maj”.

Sådan lød beskeden i et brev til forældre i to 8. klasser på Fjerritslev Skole tidligere i år, da eleverne skulle på tre dages skolerejse til København.
I et andet brev til forældrene i 8. og 9. klasse i august i år handler det om tre dages lejrskole, hvor der sendes brev ud med ordre om at indbetale 500 kr. på en sparekassekonto.
- Men det er ulovligt og direkte i strid med Folkeskoleloven, påpeger en af forældrene, Jesper Hoffmann, som nu har klaget til skoleleder, skolebestyrelse, kommunens skolechef og borgmesteren over Fjerritslev Skoles fremgangsmåde.
- Skolen må kun opkræve 70 kr. pr. døgn til elevture i kostpenge. Derudover kan forældrene give frivillige bidrag til en tur, og klassen kan lave indsamling eller et arrangement for at skaffe penge. Men forældrene har ikke pligt til at betale for andet end forplejningen, fastslår Jesper Hoffmann med henvisning til loven.

Der bliver nu strammet op på fremgangsmåden, så forældrene ikke kan være i tvivl om, at al betaling ud over kostpengene på 70 kroner i døgnet er frivillig.

- Vi har ikke været gode nok til at kommunikere ud, at der er tale om frivillig betaling, erkender skoleleder Elo Nielsen.
- Det retter vi nu op på ved at administrationen laver en ensartet udgave af forældrebreve, der skal bruges af alle lærere i forbindelse med skolerejser og lejrskoler.
- Det er klart en fejl, at vi ikke har involveret forældrene bedre, men vi har ikke overtrådt folkeskoleloven, pointerer Elo Nielsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.