Vreden og Rikke

- Olav Hergel: - "Indvandreren" -

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bogens forside.

Begivenhederne i thrilleren ”Flygtningen”, Olav Hergels succesdebut, har fået følger for hovedpersonen, journalisten Rikke Lyngdal. Hun har måttet tage navneforandring til Lyngvig! Men ellers er hun sit gamle djærve selv, om end der er løbet et par skrammer og kilo på – de sidste forsøger hun nu at løbe af, måske så hun endnu en gang kan komme til at ligne Iben Hjejle fra filmatiseringen ”Flugten”, når produktionsselskabet Nimbus også filmatiserer den nye roman, forhåbentlig med bedre resultat. Rettighederne er købt allerede inden udgivelsen. Om Iben Hjejle har sagt ja igen, er dog ikke oplyst i skrivende stund. Olav Hergel adlyder også i den nye roman det kampråb, som siden Georg Brandes’ tid har lydt til forfatteren: Du skal sætte problemer under debat! Det gør han med et betydeligt talent for social satire og en sikker tæft for suspence i opbygningen af plottet. Han evner også at vække dybere følelser for enkelte af personerne, så det mod slutningen bliver ganske bevægende at følge dem. Zaki og hans familie er marokkanske mønsterindvandrere. Nu har de høstet et synligt trofæ for deres vellykkede integration: en studenterhue. Zakis fremtid tegner lys, men allerede dagen efter studentereksamen går det galt, da han sammen med sine kammerater, der også er indvandrerdrenge, bliver chikaneret af en racistisk dørvogter ved indgangen til et diskotek. Dørvogteren antænder Zakis vrede. Fra den europæiske litteraturs begyndelse har vreden været et nøgletema. Achilleus’ vrede får ødelæggende følger i den trojanske krig – og Zakis vrede sætter en kædereaktion i gang, som sender nationen ud i de værste uroligheder siden besættelsen. Olav Hergel afdækker med omhu et psykosocialt mønster omkring vreden, og den smertefulde selvopdragelse Zaki må igennem - med store personlige omkostninger – før en fremtid atter bliver mulig. Måske taber forfatteren i nogen grad fokus, men det lykkes i høj grad at knytte Zakis personlige udvikling til de komplekse erkendelsesprocesser, som hans skæbne sætter i gang i det omgivende samfund. Danmarks udlændingepolitik er det heftige omdrejningspunkt – landets udvikling fra at være ”den lille milde europæer” til at være ”den lille strenge europæer” sættes i kritisk belysning. Det lyder af politisk korrekthed, men satiren i romanen er langtfra ensidig, og selv om der er gennemskuelige (og fornøjelige!) nøgler til mange af figurerne fra det offentlige liv, er der en dialogisk nerve i iscenesættelsen af det politiske og mediemæssige spil. Ikke mindst har forfatteren styr på medievirkeligheden, og det er lige før, at et par afsnit uden videre kunne anvendes i en lærebog om journalistiske problemstillinger. Når den kække Rikke Lyngvig stikker hånden inden for skjorten og plukker et brysthår af avisens netredaktør, falder hun måske ikke i enhver læsers smag. Men den slags fortællemæssige koketterier hører heldigvis til sjældenhederne i Olav Hergels letløbende prosa. Hans romanpersoner er ikke uforglemmelige, men Zaki og hans familie ryster man ikke af sig med det første. Otto Pretzmann kultur@nordjyske.dk Olav Hergel: "Indvandreren" 445 sider, 299 kr. People’s Press