Vredt hammerslag mod DABU

Hobro Atletklubs nordiske mester får ikke lov til at forsvare titlen

Carsten Hammer Sørensen gjorde rent bord ved JM, bl.a. ved at besejre Mohammed Adel, der nu er udtaget til NM. Foto: Claus Søndberg <i>Pressefotograf Claus Søndberg</i>

Carsten Hammer Sørensen gjorde rent bord ved JM, bl.a. ved at besejre Mohammed Adel, der nu er udtaget til NM. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

AALBORG:Carsten Hammer Sørensen fra Hobro Atletiklub er regerende nordisk mester i weltervægt, men må blive hjemme, når dette års NM afvikles i Aarhus i den kommende weekend.

Unionen har i stedet udtaget Aarhus-bokseren Mohammed Adel. Han blev ellers i semifinalen ved de jyske mesterskaber for godt tre uger siden besejret af Carsten Hammer Sørensen, der senere også vandt finalen.

- Vi undrer os, men i Hobro har vi aldrig været vellidte i DABU, og i fjor måtte Carsten på vores foranledning bokse udtagelseskamp for at komme med til NM, siger Hobro-formanden Jørgen Hammer Sørensen.

Formanden for DABU’s elitesektion, Gunnar Berg, afviser at have en horn i siden af Hobro.

- Vi ser i første række bort fra Carsten Hammer, fordi han på grund af jobmæssige opgaver i udlandet ikke er til rådighed hele sæsonen. Desuden satser vi generelt på unge boksere, der har en chance for at kvalificere sig til OL i Rio i 2016, forklarer Gunnar Berg.

NM får deltagelse af tre nordjyder.

Pandrup er repræsenteret af sine to OL-håb, bantamvægteren Frederik Jensen og sværvægteren Jim Andreasen, der begge har tre konkurrenter i deres klasse.

Vadum stiller med sin kvindelige weltervægter Shaghayegh Ashkari, der går direkte i finalen mod svenskeren Malene Hede.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.