Poulstrup

Vrejlev holder klostermarked

Søndag slår Vrejlev Kloster dørene op

Vrejlev Kloster byder til klostermarked på søndag. Privatfoto
Vrejlev Kloster byder til klostermarked på søndag. Privatfoto

VRÅ/POULSTRUP: På Vrejlev Kloster har der i over 10 år været tradition for at åbne gårdsplads, hovedbygning og klosterhave til Vrejlev Klostermarked.

De nye godsejere, Hanne Broerson og Malthe Holst, slår dørene op søndag 7. juni fra kl. 10-16, hvor de indbyder til en dag med markedsstemning, boder med husflid, kunsthåndværk samt et fødevaremarked baseret på landsdelens fødevarer.

På gårdspladsen sælges pølser, fadøl og sodavand, og stemningen underbygges med live musik fra Schwåmpis Venner. I klosterhaven vil der være aktiviteter for børnene - bl.a. spejderaktiviteter og klappedyr.

I haven kan man nyde, at de mange rododendron står i fuldt flor, og sulten kan stilles med en let anretning serveret i hovedbygningens spisestue og riddersal, hvor der også sælges kaffe og kage.

Se mere på www.klostermarked.dk HH

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden