Vrensted som mulig rollemodel
Hjørring Kommune og foreninger i Vrensted vil være med i udviklingsforløb i Lokale- og Anlægsfonden med omdannelse af lukket skole til aktivitetshus for kultur, idræt og fritid
VRENSTED: Omdannelsen af Vrensted Skole til et hus for byens foreninger bliver måske også et udviklingsprojekt for Lokale og Anlægsfonden, som andre landsbysamfund med en lukket skole kan blive inspireret af.
En ansøgning fra Hjørring Kommune og Foreningssamvirket i Vrensted er på vej til fonden, der fornylig afsatte en pulje på 10 millioner kr. til et udviklingsforløb, hvor op til tre lukkede skoler får et nyt indhold med idræt, kultur og fritid. Ansøgningsfristen for at komme i betragtning er 16. maj.
- Vi havde forleden et statusmøde i Vrensted, og her blev arbejdsgruppen spurgt, om de kan se sig selv som en del af et udviklingsforløb. Det blev der sagt ja til, selv om det kræver at de frivillige kræfter i Vrensted deltager i del møder i København, oplyser Helle Friis Kristiansen, kultur- og fritidskonsulent.
Baggrunden for Lokale- og Anlægsfondens initiativ er, at landets kommuner i årene 2011 og 2012 besluttede at lukke 159 folkeskoler. Og hver tredje af de 121 skolebygninger, som blev ledige i 2011, er stadig tomme.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.