Vrissen Van

CD Van Morrison: "Magic Time Teksterne er svage og umådeligt navlefikserede, men selvfølgelig er tingene i orden rent musikalsk. Kompetent, men så heller ikke mere. Så alt er på en måde ved det gode gamle hos den irske sanger Van Morrison, der runder de 60 år her til august og i god tid har udsendt sit fødselsdagsalbum, "Magic Time". Solid jazzpræget rhythm'n'blues, sådan som Van altid har været garant for at levere. Problemet er teksterne, der i meget høj grad smager af klichepræget genbrug af bluesfraser og Vans egne tidligere sange. Så magien skal du lede længe efter. Selvfølgelig gemmer albummet på et par hæderlige numre. Åbningssangen "Stranded", hvor sangeren selv tager sig af altsaxofonsoloen, og den sejt mundharpesvingende "Evening Train", hvor guitaristen Mick Green får det til at gnistre lidt. Den dovent slentrende "Gypsy In My Soul" går også an. Og der er blevet plads til en gammel jazzstandard "Lonely and Blue" spillet temmelig middelmådigt, og Morrison forsøger sig uden større held som crooner i Sinatra-nummeret "This Love of Mine" Men albummet efterlader som hovedindtryk et billede af en stadigt mere bitter, surmulende mand. Hele tre sange - "Keep Mediocrity At Bay", "Just Like Greta", "Carry On Regardless" - går med at ynke sig over, hvor hårdt det er at være rockstjerne i sværvægtsklassen, som altid er i mediernes søgelys. Tidligere har Van Morrison kunnet bruge sit privatliv - sorger og glæder, forelskelse og jalousi til at skabe sange, der havde gyldighed for os alle sammen. Eksempelvis i hans fornemme album "Healing Game" fra 1997, hvor den daværende kæreste skred og sendte Van i gang med en større ransagelses- og erkendelsesproces for at få styr på livet igen. Nu bør rockmusikkens svar på Greta Garbo måske overveje at gøre det, som han selv synger om igen og igen. Trække sig tilbage og skaffe sig den fred og ro, som han hele tiden efterlyser, og lade være med udgive flere ligegyldige albums. Og lade os andre få fred til at nyde de store og skelsættende skiver fra 80-erne og begyndelsen af 90-erne. Dengang Van Morisson var en søgende sjæl på jagt efter meningen med det hele og forsøgte at komme overens med kærligheden og livet i en stadig spirituel søgen og afsøgning af religion, musik og sig selv. Og udmøntede det i fremragende sange. Bent Stenbakkenbent.stenbakken@nordjyske.dk Van Morrison: "Magic Time" Universal