Vrøvl, Laustsen

EMNER 15. september 2011 06:00

FLYAFGIFT: 10.9. spørger Bjarne Laustsen, om VK hader nordjyder. Man kunne jo passende spørge Bjarne Laustsen om det samme. Med forslag om en flypassagerafgift, en lastbilsafgift, ekstra skatter på landbrug og erhvervsliv og en skatteforhøjelse på 27.500 kr. om året til en almindelig familie - for nu blot at nævne nogle få forslag - så minder Bjarne Laustsen og Socialdemokratiets egen politik jo ikke just om en gavebod til nordjyderne. Faktisk vil S-SF's politik med stor præcision ramme Nordjylland markant hårdere end resten af landet. Bjarne Laustsen er også til dato den eneste i Danmark, der påstår, at tilbagetrækningsreformen vil koste statskassen penge. Jeg vil gerne se det kor af økonomer, der bakker den påstand op. Jeg synes dog Bjarne Laustsen fortjener en fiduspokal for kreativiteten - det fortjener han næsten. En anden vigtig detalje, der var røget i svinget, da Bjarne Laustsen gik i gang med at "regne" på sagerne, er pointen med tilbagetrækningsreformen. Vi står overfor en situation, hvor vi kan se, at vi kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet, er der kun fire der kommer ind igen. Derfor vil vi gradvist ændre en dyr efterløn. Ændringer, der forbedrer statens finanser med 18 mia. kr., og bede raske danskere arbejde lidt længere. Tilbagetrækningsreformen er en helt central del af svaret på, hvordan vi skaber balance på de offentlige finanser og får råd til velfærd i fremtiden - ikke en del af problemet. Men nu er det jo heller ikke fordi jeg hænger mig i pointen med tilbagetrækningsreformen og detaljer som 16 mia. kr. fra eller til. I stedet vil blot opfordre Socialdemokratiet til udnytte deres nyfundne matematiske unikum til hjælpe med at "regne" lidt på de 30 mia. kr. der mangler i udspillet fair forandring. Med Bjarne Laustsens afslappede forhold til skatteborgernes penge og talent for tal, er jeg sikker på, at han snildt kan få fortalt Finansministeriet og diverse økonomiske vismænd, hvordan den kage skal skæres.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...