Vulkansk fortid op i lyset

100 dynamitsprængninger skal give ny viden om jysk undergrund

AALBORG:- For 250 milioner år siden var det centrale Jylland efter alt at dømme dækket af tre til fem km høje bjerge, og midt inde i disse bjerge lå der en enorm aktiv vulkan. Det fortæller Hans Thybo, professor i geologi ved Københavns Universitet. I dag er både de høje bjerge og vulkanen forlængst borte. Gnavet bort af tidens tand i form af millioner af års erosion. Og dog. Dybt under Silkeborg ligger der et kæmpestort, tungt legeme på mere end 40.000 kvadratmeter - et helt lille bjerg. Geologerne mener, at der er tale om et stort magmakammer, der stammer fra den 250 mio. år gamle vulkan. I næste uge skal en serie på 100 dynamit-sprængninger på langs af Jylland give geologerne svar på, om det store, tunge legeme midt under Silkeborg virkelig er et gammelt magmakammer. - Vi vil i alt sprænge 2,5 tons dynamit. Det sker med støtte fra Forsvarets sprængningseksperter, så alt går forsvarligt til, fortæller Hans Thybo. I alt deltager 70 forskere plus geologi-studerende fra universiteterne i København og Århus i det storstilede forskningsprojekt, der har fået navnet ESTRID 2. Der er tale om det største enkeltstående forskningsprojekt på dansk grund i år. Hans Thybo vil selv styre slagets gang fra projektets hovedkvarter på Salten Skov laboratoriet i Midtjylland sammen med andre geologer fra Danmark og USA. Hovedparten af de mange sprængninger finder sted på en linie fra Tjele Sø til Billund, men der vil også være en enkel nordjysk sprængning mellem Fjellerad og Kongerslev i Østhimmerland. Hver sprængning sender en lydbølge ned i jorden - og tilbage igen. Helt ned til 50 kms dybde vil lydbølgen blive kastet tilbage som en slags ekko-bølge, når den passerer nye geologiske lag. Derfor har geologer på langs af Jylland opstillet 1000 såkaldte geofoner, der med 50 meters mellemrum kan opsamle de lydbølger, der bliver kastet tilbage. Når alle data fra geofonerne er blevet indsamlet, følger der et halvt års massivt analysearbejde, inden geologerne har de første detaljerede billeder af undergrunden under Silkeborg. - Når det store tunge legeme, som vi i dag ved ligger under Silkeborg, og som formentlig er et gammelt magmakammer, er så interessant, er det fordi, den forlængst svundne vulkan har stor betydning for Danmarks geologi den dag i dag, forklarer Hans Thybo. Ifølge geologernes hypotese udvidede de omgivende bjergarter omkring den store vulkan sig på grund af varmen. Men da bjergarterne siden kølede af, trak den gigantiske blok sig sammen. Erosionen tog fart, mens resterne af den gamle vulkan sank ned i et stort indsynkningsbassin, der fortsat dækker hele det nuværende danske område, der i de næste mange millioner år blev fyldt op med nye aflejringer. Og det er i disse aflejringer, vi dag henter vores olie og naturgas ude i Nordsøen.