VW: Nu slutter festen, Skoda!

Volkswagen-koncernens topchef, Martin Winterkorn, har netop vist datterselskabet Skoda til rette.

Skoda Superb truer Volkswagens eget flagskib Passat. Derfor skal Skoda nu igen producere billige biler, mener koncernchef Martin Winterkorn. Arkivfoto

Skoda Superb truer Volkswagens eget flagskib Passat. Derfor skal Skoda nu igen producere billige biler, mener koncernchef Martin Winterkorn. Arkivfoto

Skoda var, siden starten af VW-koncernens engagement i den tjekkiske fabrik i 1991, tiltænkt rollen som producent af billige biler. Og det skal Skoda nu igen være, mener man i Volkswagens hovedkvarter i Wolfsburg. Martin Winterkorn mener nemlig ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung, at Skoda efterhånden producerer biler, der er af samme klasse som hovedmærket Volkswagens egne. Senest har man lanceret Skoda Superb som stationcar. Den lever fuldt op til den tyske koncerns flagskib, Passat. Superb'en er dog billigere på grund af lavere lønninger i Tjekkiet. Nu skal Skoda igen vende blikket mod det østeuropæiske og asiatiske marked og producere ”billige” biler for at undgå en kannibalisering i koncernen. Ifølge tyske aviser er det planen, at Skoda skal lave en ny familiebil i klassen mellem Fabia og Octavia. Skoda solgte sidste år så mange biler som aldrig før, og er blandt de bilproducenter, der havde tilvækst - midt i krisen. -calh