W. Klitgaard får helt nye gamle klæder

Endnu en økonomisk udfordring venter museumsskibets støtter

FREDERIKSHAVN:Det vil forventet koste cirka 300.000 kr. at gøre museumsskibet W. Klitgaard sejlklar til den kommende sæson, så nye økonomiske udfordringer venter de 160 medlemmer af Støtteforeningen W. Klitgaards Bådelaug. Sidste vinter blev der punget i omegnen af to mio. kr. i bl.a. en gennemgående restaurering af skibets skrog, hvoraf Skibsbevaringsfonden betalte 1,1 mio. kr. Fonden er denne gang, hvor det handler om nye sejl og rig udført historisk korrekt og ny mesanmast villig til at lægge 100.000 kr. på bordet. - Sidst fik vi også støtte af Spar Nord Fonden og af mange andre lokalt, så vi må på den igen med raslebøssen blandt byens borgere og virksomheder, for ud at sejle fra midt i april, som vi plejer, det skal vi, siger formanden for Klitgaard-bestyrelsen, Laurits Nielsen. Inden for 14 dages tid sendes syningen af det nye sæt daglige klæder bestående af storsejl, mesansejl, topsejl, mesantopsejl, stavfok og klyver i udbud blandt mindst to sejlmagerfirmaer. - Skibsbevaringsfonden er sammen med Nationalmuseet lige på trapperne med et færdigt sæt sejltegninger til os, og sejlene skal ikke alene se ud akkurat som da W. Klitgaard blev bygget i Frederikshavn i 1891, de skal også sys i hånden helt efter den tids håndværksmæssige forskrifter, fortæller Laurits Nielsen. Ældre sejlmagere, også lokalt, mestrer stadig den kunst. Netop fordi Klitgaard er et bevaringsværdigt sejlende museum, er Skibsbevaringsfonden gået så aktivt ind, og vil samtidig bruge projektet som dokumentation også i forhold til andre bevaringsværdige skibe, der skal have nye sejl. - Den ny rig bliver også helt som vi kan dokumentere på billeder af skibet fra 1892, tilføjer Laurits Nielsen. W. Klitgaard, der må medtage 30 passagerer, har heldigvis stigende indtægter på udchartring. Regnskabet for sidste sæsons turist- og firmasejlads viser 160.000 kr på den konto. - Så vores egen kasse er ikke helt tom, trods den store renovering sidst, siger Laurits Nielsen, der ud fra det endnu ikke helt færdige 2002-regnskab anslår, at bådelauget ligesom Skibsbevaringsfonden kan erlægge 100.000 kr. til den kommende regning på det tredobbelte. I regningen indgår også yderligere sikkerhedskommunikationsudstyr efter de til stadighed strengere krav, som Søfartsstyrelsen stiller.