Würtz: En god opstart

AaB tabte godt nok lørdagens træningskamp med 2-1 til AC Horsens, men det ændrer ikke på det overordnede billede

Rolf Toft (nummer 29) scorede en enkelt gang, men han brændte også en stor chance i overtiden, der kunne have givet AaB et 2-2-resultat i træningskampen mod AC Horsens. Foto: Henrik Bo

Rolf Toft (nummer 29) scorede en enkelt gang, men han brændte også en stor chance i overtiden, der kunne have givet AaB et 2-2-resultat i træningskampen mod AC Horsens. Foto: Henrik Bo

HORSENS:Det så skidt ud for AaB, da Ken Fagerberg med sin anden scoring gjorde det til 2-0 for AC Horsens efter 51 minutters spil af lørdagens træningskamp.

Den indskiftede angriber, Rolf Toft, fik dog pyntet på resultat, og han kunne også have scoret til 2-2 på et hovedstød i kampens døende sekunder, hvilket blev bemærket af holdkammeraten Rasmus Würtz.

- Vi ville selvfølgelig gerne have sluttet træningskampene af med en sejr, men vi var oppe mod et godt hold. Det var en tæt kamp, og vi fik brugt en masse energi, og selvom der både var gode og mindre gode ting, så synes jeg, at vi får kæmpet os godt tilbage, efter vi var kommet bagud 2-0, og vi skulle jo egentlig også have haft 2-2 til sidst, så alt i alt er indsatsen godkendt, siger Rasmus Würtz.

Gode takter

Midtbanespilleren er da også positivt indstillet, når han kommer med sin overordnede vurdering af træningskampenes udbytte.

- Det har været en god opstart for os. Vi har vundet over Randers og Vejle, som er to gode hold. Vejle er vel favorit til at rykke op i 1. division, og nu spillede vi så mod det stærkeste af de tre hold, og selvom vi desværre tabte, så har det været nogle gode kampe, siger Rasmus Würtz, der samtidig mener, at der kan bygges videre på flere ting frem mod fredagens premiere i Aarhus, hvor AGF venter.

- Til tider har der været rigtig godt spil, og vi har vist gode takter rent offentsivt, siger Rasmus Würtz.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.