Würtz glæder sig til intenst opgør

Masser af atmosfære i vente i Brøndby

Rasmus Würtz glæder sig over, at det er to formstærke hold, der søndag tørner sammen i Brøndby. Det giver et intenst opgør. Arkivfoto: Henrik Bo

Rasmus Würtz glæder sig over, at det er to formstærke hold, der søndag tørner sammen i Brøndby. Det giver et intenst opgør. Arkivfoto: Henrik Bo

AALBORG:Kampene mellem AaB og Brøndby har altid været genstand for masser af opmærksomhed - to store rivaler igennem de sidste mange år i dansk fodbold.

Og i denne sæson har opgøret også betydning for topplaceringerne - de to hold kæmper begge med om bronzemedaljerne, hvor Brøndby i øjeblikket har overtaget.

- Nu har de jo gang i en sjældent god sæson derover, og det betyder selvfølgelig, at kampen lige få en ekstra tak i intensitet. Men det er altid fedt at spille i Brøndby. Der er masser af larm, og det er altid meget intenst, siger AaB’s midtbanespiller Rasmus Würtz.

han håber, at AaB kan fastholde opskriften fra de to seneste kampe, hvor man har straffet modstanderne med ekstremt direkte angrebsspil.

- Vi har været meget gode til at spille mere direkte, og det skal vi også gøre i Brøndby, for det har givet gode resultater i de seneste kampe. Men ind i mellem skal vi også have tålmodigheden til de lange angreb, så vi får ro på bolden, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.