Würtz: Skal glemmes hurtigt
Midtbanespilleren fik comeback på midtbanen, men AaB blev alligevel slået i Haderslev
HADERSLEV: Rasmus Würtz gjorde lørdag aften comeback på midtbanen for AaB, da nordjyderne tabte 1-0 til SønderjyskE i Haderslev.
Midtbanespilleren havde været i karantæne i de to foregående kampe, men gensynet med grønsværen blev ikke en stor oplevelse.
- Først og fremmest må vi sige, at SønderjyskE var stærkere i duellerne. De var hurtigere tænkende langt det meste af kampen. Især i første halvleg kommer de stort set først på alt, og vi får intet sat sammen. Vi mister dumme bolde, fordi vi ikke tænker hurtigt nok, og generelt må sige, at vi havde en offday, siger Rasmus Würtz.
Vigtig sidste uge
AaB kom ikke frem til de helt store chancer i kampen lørdag aften, som SønderjyskE dominerede i store perioder.
- Jeg tror bare, at vi skal glemme den her kamp rimelig hurtigt, og så bliver det en helt anden kamp næste gang på vores egen hjemmebane foran vores eget publikum. Vi må samle alle de kræfter, som vi har til den sidste uge, for den bliver meget, meget vigtig, forklarer Rasmus Würtz.
AaB møder Brøndby IF på hjemmebane i næste spillerunde, og i sidste spillerunde kommer Randers FC til Aalborg for at spille en gyser på NORDJYSKE Arena, der med stor sandsynlighed kan afgøre, hvem der sætter sig på tredjepladsen og bronzemedaljerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.