Würtz: - Spillemæssigt var OB måske bedre

AaB’s anfører er skuffet over mandagens ene point

Rasmus Würtz scorede det ene mål i mandagens 2-2-kamp mod OB. Foto: Torben Hansen

Rasmus Würtz scorede det ene mål i mandagens 2-2-kamp mod OB. Foto: Torben Hansen

AALBORG:Det blev kun til enkelt point for AaB, da de mandag aften havde besøg af OB på hjemmebane. AaB havde ellers rigeligt med muligheder særligt i 1. halvleg, hvor OB-defensiv begik mange fejl. Hjemmeholdet formåede dog ikke at udnytte mulighederne, og imens kom gæsterne bedre med, og de dominerede kampens anden. halvdel. Set ud fra antallet af chancer var AaB-anfører Rasmus Würtz skuffet over kampens resultat.

- Det synes jeg godt, at vi kan tillade os at være. Spillemæssigt var OB måske en lille smule bedre end os, og det har måske også noget med kampens forløb at gøre, hvor det er os, som er foran det meste af tiden, og det er dem som ligesom skal jagte noget. Og det gør måske, at vi kommer til at stå og forsvare lidt for meget en gang i mellem, siger Rasmus Würtz.

Selvom det kun blev til det uafgjorte resultat, mente AaB-anførerne alligevel efter kampen, at der er mere, der kan tages med videre.

- Vi arbejder benhårdt for hinanden, og det har egentlig været lidt kendetegnende. Det er i hvert fald noget, vi kan tage med videre, fordi så bliver vi et svært hold at slå. Vi får erobret en masse bolde og ligger også og lukrerer på deres fejl. Det vi så skal blive bedre til, er i nogle periode at holde bedre fat i bolden og ikke kun køre omstillinger. Det handler om lige at finde temperaturen på kampen en gang i mellem, og træde på bolden og spille den rundt og spille lidt længere angreb, siger Würtz.

AaB’s næste opgave er på søndag ude mod FC Nordsjælland.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.