Wada indgår doping-aftale med Kina

Wada anser Kina som verdens største producent og distributør af dopingstoffer og indleder samarbejde med Kina.

Det Internationale Antidopingagentur, Wada, skruer op for dopingbekæmpelsen internationalt.

Wada har således indgået en aftale med det kinesiske ministerium for sport i forsøget på at nedsætte både fremstillingen og distributionen af præstationsfremmende stoffer, skriver Reuters.

Wada har i længere tid anset Kina for at være verdens førende producent og sælger af præstationsfremmende stoffer, som frit kan købes på mange kinesisk websites og ofte bliver sendt ud i verden via helt almindelige postforsendelser.

Wada og Interpol vil i fremtiden udveksle information med Kina, og håbet er, at det kan nedsætte produktionen af ulovlige stoffer samt hjælpe andre nationer med at finde frem til atleter, der anvender doping.

- Der er et enormt potentiale i at dele informationer og undersøge handlen med dopingstoffer sammen med organisationer, der har beføjelse til at reducere og fjerne den ulovlige fremstilling af præstationsfremmende stoffer.

- Det gælder også de råmaterialer, der resulterer i præstationsfremmende stoffer i et land, som står over for et problem med ulovlig salg og eksport af forbudte stoffer, siger Wada-direktør David Howman i en pressemeddelelse.

Tidligere i september blev over 90 personer arresteret i USA, hvor man fandt enorme mængder af dopingpræparater, hvoraf størstedelen af præparaterne var produceret og distribueret fra Kina.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst